Han var ikke udset til at skulle spille en hovedrolle i den store Tour de France-drejebog. Måske skulle han bare være en iøjnefaldende joker. En af dem, man bruger for at give fortællingen lidt farve og spræl.
Fra loppe til haj Den 29-årige sicilianer lyder kælenavnet ’Hajen fra Messina’. Første gang hans far tog ham med på cykelferie som dreng, blev han dog døbt ’Loppen fra Pyrenæerne’, fordi han var så lille og alligevel formåede køre fra de ældre og større ryttere. Farmand Vincenzo Nibali blev i vinter far for første gang til en datter. Det bremsede sæsonforberedelserne og er en del af forklaringen på de halvdårlige resultater i foråret. Nibali sendte sin datter en hilsen med sin sejrsgestus, da han vandt på La Planche des Belles Filles. Skattely For godt et år siden flyttede Nibali til Lugano i Schweiz for at nyde godt af Alpe-landets lempelige skattelovgivning. Med en årsløn på små 25 mio. og en sejrsbonus fra Astana på yderligere 7,5 mio kr. for at vinde Tour de France, er pengetanken velpolstret. Historisk Med sin sejr i Tour de France indskriver Nibalia sig i en eksklusiv klub af ryttere, som har vundet alle de tre store etapeløb. Nibali har tidligere vundet Vuelta a España i 2010 og Giro d’Italia i 2013. De øvrige i klubben er Jaques Anquetil, Felice Gimondi, Eddy Merckx (foto), Bernard Hinault og Alberto Contador.
Tre uger efter er det hele vendt på hovedet. Når Vincenzo Nibali i dag føres ind i Paris med danske Jakob Fuglsang blandt sine tohjulede fodsoldater, er det efter en suveræn styrkeopvisning, som har kastet fire etapesejre og en lamslående vindermargin på mere end syv minutter af sig.
Det er selvfølgelig bare fes-ne facts og knastørre tal. Og bag den 29-årige italieners sejr gemmer sig det ubestridelige faktum, at den forsvarende Tour de France-vinder Chris Froome og Team Tinkoff-Saxos nyslebne kronjuvel Alberto Contador styrtede ud af verdens vigtigste cykelløb, inden det for alvor strammede til.
Uenighed om triumfen
Det faktum kan de gamle koryfæer i cykelsportens kongerække så strides om betydningen af.
Ifølge Vincenzo Nibalis landsmand Claudio Chiapucchi, der har fungeret som kommentator under årets Tour for det britiske magasin Cycling Weekly, er der tale om en gul trøje tynget af uheldsbetinget inflation.
- Det er en devalueret sejr, fordi Nibali ikke har haft nogen rivaler, mener Chiapucchi.
Man ville kende ’El Diablo’ dårligt, hvis de ord ikke også var belagt med et lille nålestik af misundelse over at se en italiener snuppe sejren i modsætning til de tre gange, Claudio Chiapucchi selv var på podiet uden at stå øverst i begyndelsen af 1990erne.
Stephen Roche, løbets irske triumfator fra 1987, letter ubetinget på hatten for Nibali.
- Om 10 år er det Nibali, folk husker. Ingen vil tænke på de styrt og hvad, det betød. Man kan i øvrigt sige det samme om Bradley Wiggins’ sejr i 2012, men det er der ingen, som gør, siger Roche til Sunday Morning Herald med henvisning til, at blandt andre brødrene Schleck styrtede ud af løbet, og at Alberto Contador var fraværende i den årgang på grund af en karantæne.
Barnetråd mod Etna
Vincenzo Nibali er født med cykelsport i blodet, og hvor andres dannelse stammer fra et hjem med klaver, er Hajen fra Messina fra et hjem med kranksæt. Fra sin far, Salvatore, har Nibali fra barnsben set stakke af støvede optagelser med bedrifter fra legender som Merckx, Saronni, Gimondi og Moser. Og farmand har bidraget til det historiske vingesus ved anekdoter om alt fra Bernard Hinault til Luison Bobet.
Det er ikke nogen dårlig ballast. Men talentet skal plejes. Hvis det da overhovedet er til stede.
Født og opvokset i den mafia-styrede by Messina på den nordøstlige side af Sicilien, har Nibali ikke befundet sig i hjertelandet af italiensk cykelsport, som har rod i Toscana.
At være fra et af Italiens randområder kan omvendt være en sund måde at komme i gang på. Man kører lidt mere på lyst og instinkt. Suser op mod vulkanen Etna, når lejligheden byder sig og finder idealsporet på hidsige nedkørsler. Lærer noget om teknik på BMX-cyklen i de smalle gyder og på trapperne. Inden der kommer en mere formel skoling med at køre rulleskift, brage intervaller af til træning og finde sig til rette i et felt under løb.
Der er meget godt at sige om Siciliens frugtbare farvepragt og åbenlyse skønhed. Men det er på godt og ondt et ø-samfund, en selvomsluttende og økonomisk kriseramt lilleverden med begrænsede udfoldelsesmuligheder. Ikke mindst for et spirende cykeltalent.
Forfatteren Giuseppe Lampedusa beskriver i den sicilianske slægtsroman ’Leoparden’, hvordan en fornem og adelig familie er truet af undergang og åndelig indavl.
- Hvis vi vil have, at tingene forbliver, som de er, er vi nødt til at ændre os, hedder det et sted i den litterære klassiker.
Forandringen er heller ikke Vincenzo Nibali fremmed. Som 16-årig flyttede han til Toscana for at bo hos sin mentor, Carlos Franceschi, der selv i dag har nærkontakt til manden i gult.
Året efter - i 2002 - fik de italienske cykel-tifosi færten af fremtidens mand, da Nibali blev national mester for juniorer. Og to år senere sad Nibali godt til i et voldsomt spændende slutspil ved VM for U23-ryttere, men måtte se danske Mads Christensen køre sig til en bronzemedalje i Verona for selv at blive femmer. Og resten er historie, som man siger.
Kører med hjertet
Den første italienske Tour-vinder siden Marco Pantani i 1998 er ikke kendt som den store metodiker. Han kører intuitivt, bryder sig ikke om Team Skys moderne kalkulatorkørsel. Det er en mand, som kører mere med hjerte end hjerne. Groft sagt.
Man kommer ikke til tops i den moderne Tour-æra uden at få gransket både sin fortid og sit forhold til doping. Heller ikke Nibali er gået fri, selv om hans ret lineære udvikling vidner om et fornuftigt fundament.
- Det er værd at huske, hvordan han på et tidspunkt med herskende omerta i italiensk cykelsport, sagde om dopere, at de var forbrydere, som burde spærres inde, argumenterer Procyclings italienske korrespondent Daniel Friebe til BT.
Efter at have vundet både Giro d’Italia og Vuelta España, skrev Nibali forud for sæsonen 2013 kontrakt med Team Astana til en årsløn på op imod 25 mio. kr. Men det kasakhstansk baserede mandskabs manager, Alexander Vinokourov, er samtidig en kontroversiel figur med en svært belastet dopingfortid.
Vinokourov blev i 2007 taget for bloddoping. Og mens det kasakhstanske national-ikon afsonede sin karantæne, kom Team Astana i kløerne på Lance Armstrongs kontroversielle entourage efter amerikanerens sensationelle comeback. Det resulterede i en sejr til en sublimt kørende Alberto Contador og en tredjeplads til Armstrong.
Team Astanas blakkede historik fik fredag Sunday Times’ journalist David Walsh til at spørge Nibali, om han kunne ønske sig en Vinokourov, som talte mere åbent og reflekterende om sin dopingfortid.
- Jeg synes, han har forklaret sig og betalt for, hvad han har gjort. Men det her er et andet Astana-hold med en ny stab og helt andre ryttere, kom den korte version af svaret.
Resten må historien tage sig af. Men cykelsporten har så også en lang tradition for at kunne levere efterskælv så brutale som det, der jævnede Nibalis fødeby Messina med jorden tilbage i 1908.
Rundt om Nibali
