Enkeltstarts-mesteren Tony Martin kommer alligevel ikke uden om en operation efter sit stunt i sidste års Tour de France, hvor han skadede sin hånd i et voldsomt styrt.

Det fastslår Omega Pharma-Quick Steps holdlæge Helge Reipenhof:

- Det er nødvendigt, hvis han skal undgå at få gigt i hånden i løbet af ti år.

Allerede sidste år diskuterede man ellers, om Tony Martin skulle opereres, men fandt det alligevel ikke nødvendigt. Men nu får Tony Martin lov til at køre sin sæson ud, hvorefter en operation vil finde sted omkring slutningen af oktober efter Tour of Beijing.

- Der bliver taget et stykke knogle fra hans bækken og sat ind i hans skadede hånd mellem tommelfinger og håndleddet, siger holdlægen Helge Reipenhof og tilføjer, at Tony Martin efterfølgende skal bruge cirka 12 uger på genoptræning.

Uheldet skete allerede på Tourens 1. etape, hvorefter en læge konstaterede, hånden var brækket. Alligevel fortsatte Tony Martin til og med 9. etape, som blev hans sidste i 2012.

feltet.dk