Cykelryttere skal gives en mulighed for at indrømme doping uden at blive truet med udelukkelse og fyring, mener sportsdirektør Jonathan Vaughters.

For en uge siden revnede cykelsporten nok engang, da den omfattende rapport om det organiserede dopingmisbrug på US Postal blev afsløret.1000 siders nedslående læsning for selv den mest optimistiske cykelfan. De spektakulære og vanvittige historier om dopingmisbruget er blevet fremlagt i disse spalter over de senere dage. Spørgsmålet er, hvordan cykelsporten kommer videre.

Det spørgsmål er blevet stillet, hver gang en dopingskandale har nedlagt cykelsporten, og indtil videre er svaret tilsyneladende ikke fundet.

Jonathan Vaughters er sportsdirektør på Team Garmin-Sharp. Han er blandt hovedvidnerne i USADA-rapporten, da han som aktiv kørte på US Postal og deltog i dopingmisbruget. Han har brugt mange år på at bearbejde sin egen synd, og i august lagde han for første gang kortene på bordet om sit dopingmisbrug. Inden da frygtede han for, om hans indrømmelse om fortiden ville ødelægge hans muligheder for fremtiden.

Det er ikke sket, og Jonathan Vaughters er lettet over at have lettet hjertet. I dag indtager cykelbossen en helt anderledes åben og ærlig rolle omkring cykling og doping. Det mener han i hvert fald selv. Alt skal frem, så alle kan lære af det, og cykling kan leve videre.

- Det er nødvendigt at erkende fejl og problemer i fortiden og bearbejde dem, så vi kan finde ud af, hvordan vi undgår, at de bliver gentaget. Hvis ikke vi erkender problemerne, hvordan kan vi så undgå, at det sker igen? Vi bliver nødt til at tale om problemerne, før vi kan løse dem, siger Jonathan Vaughters.

Hvorfor har du ventet så længe med dine indrømmelser?

- Jeg synes faktisk ikke, jeg har ventet så længe. Det er fordi, efterforskningen har stået på i lang tid. Det er tre år siden, at jeg oprindeligt afgav vidneforklaring, og nu har USADA valgt at gøre det offentligt. Som vidne har man en forpligtelse til ikke at gå ud og sige noget offentligt, for så ødelægger man sin troværdighed som vidne. Imens de amerikanske myndigheder efterforskede sagen, kunne jeg ikke sige noget, for så risikerede jeg, at ødelægge sagen.

Hvordan efterlader denne sag cykelsporten?

- Som jeg ser det, så er professionel cykling et sundere sted nu, end hvor vi var før. Det efterlader os et sted, hvor vi er ærlige og åbne om, hvad der skete i fortiden, og det skal vi lære af, så vi kan begynde at finde måder, hvorpå vi kan undgå at det nogensinde sker igen.

Og hvordan gør vi det?

- Der er rigtig mange ting, vi skal se på. Helt åbenlyst skal vi skærpe dopingtests. Det er én ting. Men vi skal også lave vores regler, så vi undgår, at der lægges unødvendigt pres på rytterne. Hvorfor har vi f.eks. et pointsystem i professionel cykling, hvor ryttere og hold ikke kan komme til at køre Tour de France, hvis ikke de har nok point?

- Det opfordrer til, at holdene stikker hinanden i ryggen og køber ryttere alene for at få point, så man kan komme med i Tour de France året efter. Dét er et kerneområde i cykling, for det opfordrer ryttere til at tage en stor risiko og bekymre sig mere om sig selv end omkring sundheden i cykling.

- En af de nemmeste ting, som vi skal have integreret i cykling er ærlighed. Dét skal promoveres. Når man i dag siger ’du har haft noget at gøre med doping i fortiden, så nu er du fyret’, så opfordrer det folk til at lyve. Lad være med at få folk til at lyve. Lad være med at sætte dem i en position, hvor de bliver nødt til at lyve for at beholde deres job. Man skal i stedet for opfordre til åbenhed, og man skal tillade at det sker, og så kan vi i sidste ende nå til en forsoning.

- På det her tidspunkt i cykling har vi brug for sandheden. Og vi får ikke sandheden ved at true folk med at fyre dem, hvis de siger noget om doping, eller hvis de på et tidspunkt har haft noget med doping at gøre. Det er ikke en løsning, for det vil ikke ændre problemerne, siger Vaughters, der - ud over sig selv og sine egne ryttere - ikke ønsker at blive konkret i forhold til eksempelvis Bjarne Riis.

Er det et problem, at der er så mange indflydelsesrige personer i cykling, som har været involveret i doping? Som f.eks. dig selv og Bjarne Riis?

- Jeg føler, at mine intentioner er ærlige, og det har de været i rigtig lang tid. Man skal huske på, at jeg stoppede min aktive karriere, da jeg var 29 år. Jeg stoppede, fordi jeg var træt af dopingsituationen, som jeg ikke kunne leve med mere. Som 29-årig stoppede jeg altså min karriere og skar dermed seks-syv år af min karriere. Og fra da af arbejdede jeg på at finde en løsning på problemerne. Jeg føler altså, at mine intentioner er gode, og at mine handlinger har bevist det. Men jeg kan selvfølgelig ikke lave om på, hvad jeg har gjort som rytter. I sidste ende er det ikke op til mig at dømme. Det må andre gøre.

- Men hør her. Jeg føler, at jeg har været en meget effektiv stemme i den her debat. Og jeg føler, at jeg har talt effektivt for ærlighed. I USADA-rapporten er der rigtig mange fra cykelsporten, som taler ud.

Er der flere fra cykelsporten, som vi burde høre fra?

- Det ved jeg ikke. Jeg er ikke efterforsker. Men for mit vedkommende, så var det bedste for mig, at jeg blev givet en mulighed for at være åben og ærlig uden at have truslen: ’Hvis du har haft noget med doping at gøre nogensinde, så er du fyret’ hængende over hovedet. Det fungerer ikke, hvis vi gør det på den måde.