Danske Brian Vandborg vender tilbage til World Touren, hvor han skal køre for Liquigas-Cannondale i den kommende sæson.

Danske Brian Vandborg havde egentligt en 2-årig kontrakt med Spidertech til den kommende sæson, men holdet har valgt at holde et års pause fra cykelsporten, og derfor har Brian Vandborg i alt hast skulle ud og finde et nyt hold. Det er lykkedes, og det er endda et hold på World Touren - nemlig hans gamle hold Liquigas-Cannondale.

- Vi skiltes på god fod dengang, og jeg var rigtig glad for at køre for dem. De har et stort setup, og jeg ved, at tingene fungerer godt. Så det glæder jeg mig meget til igen at blive en del af, fortæller Brian Vandborg til TV2 Sporten.

Brian Vandborg forlod ellers Liquigas-mandskabet i 2009 og 2010, hvor han blev en del af det italienske hold i Tour de France, men i 2011 skiftede danskeren tilbage til Team Saxo Bank og Bjarne Riis, hvor det dog kun blev til en enkelt sæson.

- De (Liquigas, red.) respekterede, at jeg gerne ville prøve at køre for Bjarne Riis dengang. Der kørte mange af mine danske venner, og holdet havde jo Alberto Contador. Det betød, at jeg kunne være med til at køre for sejren i Tour de France, og det ville jeg gerne prøve. Som bekendt gik det ikke så godt, og jeg fik ikke mange skulderklap for den Tour. Det gik ikke godt for holdet. Men sådan var det, tilføjer danskeren.

Efter en længere periode, hvor danskeren havde svært ved at finde arbejde, så skrev han kontrakt med SpiderTech powered by C10 i foråret. En kontrakt, der skulle have været forlænget, men det blev ikke til noget, da Spidertech valgte at forlade cykelsporten.

Da Liquigas stopper som sponsor i 2013, så kommer Brian Vandborgs hold til at hedde Team Cannondale.