Genoplev etapen i LIVE-bloggen i bunden af artiklen.

Hollænderen Dylan Groenewegen (LottoNL-Jumbo) vandt sidste og 21. etape i Tour de France.

Chris Froome (Sky) rullede over stregen som samlet vinder for fjerde gang efter den traditionelle paradekørsel til Paris.

En glad Chris Froome. Billedet her er fra den 14. etape den 15. juli.  
En glad Chris Froome. Billedet her er fra den 14. etape den 15. juli.   Foto: CHRISTIAN HARTMANN (arkiv).
Vis mere

Tyskeren André Greipel (Lotto Soudal) blev toer i Paris, og dermed vandt Lars Baks holdkammerat ikke en eneste etape i årets Tour.

Greipel havde masser af fart på til slut og overhalede Groenewegen, men det var efter målstregen.

Hollænderen havde timet sin spurt perfekt, og Greipel åbnede sin slutspurt en anelse for sent.

Inden massespurten havde ni ryttere etableret etapens første og eneste seriøse udbrud, og de fik vist sig frem på Champs – Élysées i Paris.

Feltet under dette års Tour de France. Den 6. juli.   
Feltet under dette års Tour de France. Den 6. juli.    Foto: PHILIPPE LOPEZ (arkiv).
Vis mere

De ni ryttere var Sylvain Chavanel (Direct Énergie), Michael Schär (BMC), Daryl Impey (Orica-Scott), Aleksej Lutsenko (Astana), Imanol Erviti (Movistar), Marcus Burghardt (Bora), Nils Politt (Katusha), Dion Smith (Wanty) og Julien Vermote (Quick-Step).

Med lidt over ti kilometer til mål blev udbryderne hentet, og så endte det med den forventede massespurt trods flere forsøg på kontrastød.

/ritzau/

Genopliv etapen i LIVE-bloggen herunder: