Chris Froome har for alvor banket sig ind som den kommende Tour de France-vinder med to etaper tilbage, men podiekampen er en sand gyser.

Hvis man sidder med en fornemmelse af, at al spænding er fjernet fra de to sidste svære bjergetaper, så bør man altså lige genoverveje den tanke. Kampen om sejren er muligvis afgjort, men podiepladserne kan gå til hvem som helst.

Fra 2. til 12. pladsen er der nemlig under fem minutter i forskel, og det er meget tættere, når man kun ser på de ryttere, der er helt tæt på podiet.

Lige nu er det Bauke Mollema og Adam Yates, som en smule overraskende ligger på de eftertragtede pladser, men de nærmeste konkurrenter er ikke langt efter.

Både Nairo Quintana, Romain Bardet og Richie Porte har under et minut op til tredjepladsen, så mon ikke man kan forvente et voldsomt angreb på fredagens bjergetape, der slutter på Mont Blanc.

Top 10 uden Chris Froome

1 Bauke Mollema, Trek

2 Adam Yates, Orica-BikeExchange – 0.24

3 Nairo Quintana, Movistar - 0.45

4 Romain Bardet, AG2R – 1.05

5 Richie Porte, BMC - 1.08

6 Fabio Aru, Astana – 2.16

7 Alejandro Valverde, Movistar – 2.47

8 Louis Meintjes, Lampre-Merida – 3.25

9 Daniel Martin, Etixx-QuickStep – 3.28

10 Joaquim Rodriguez, Katusha – 4.19