Created: tor, 12/20/2012 - 18:07
Når vennerne er fjender slår det gnister på cyklerne. Et kig på Tour-historiens historiske interne dueller

Det kan næsten kun blive grimt, når Team Sky i løbet af næste års Tour de France skal finde ud af, hvem der er holdets egentlige leder. For få måneder siden var der ellers lagt op til en tydelig kommandovej. Det lignede et all in på Chris Froome, mens den forsvarende mester Bradley Wiggins skulle satse på Giro d'Italia. Men de seneste dage har forandret fortællingen.

Nu vil Wiggins også til Tour de France, og de to holdkammeraters chef, Dave Brailsford, vil ikke vælge mellem de to endnu:

- I øjeblikket kører Chris fuld gas frem mod Touren, og Brad følger en anden plan, og så må vi se, hvor vi står, når vi kommer så vidt. Drengene vil gøre det bedste de kan, og vi må se på deres form. Benene vil tale i sidste ende, siger Brailsford til Guardian.

Dermed synes tegningen klar til endnu et af den slags interne opgør om kaptajnrollen, som Tour-historien i forvejen er rig på. Chris Froome lyder i hvert fald ikke som en mand, der er rigtig tilfreds med den nye situation.

- Holdet siger, at de bakker mig op i Touren denne gang. Det kommer direkte fra Dave. Han sagde 'du er vores mand til Touren. Fokusér på den'. Jeg er allerede i gang med et program, der bygger op til Touren, fordi det er mit kernefokus, fastslår Froome over for The Times.

Sporten.dk har kigget i historien for at finde eksempler på, hvordan det kan gå, når holdkammerater bliver konkurrenter.


Gino Bartali-Fausto Coppi, 1949

Man kørte på landshold i Touren dengang, og sagerne forholdt sig sådan, at Italien havde verdens med afstand bedste etapeløbsryttere i Bartali og Coppi. Det forholdt sig imidlertid også sådan, at de to delte landet i coppister og bartalister. Før Touren 1949 forsøge den italienske sportsdirektør Alfredo Binda at få de to ryttere til at underskrive en kontrakt, der slog fast, at de var ligestillede. Det gik fint indtil løbets 16. etape, hvor de sad alene i udbrud. Bartali var i gult, og han havde fødselsdag, men etapen afslørede, at Coppi var stærkest. Tro mod kontrakten ventede han flere gange. Bartali sprang dog ud som gentleman og bad Coppi få ham med til stregen og vinde etapen, så skulle Coppi nok få lov at tage den gule trøje de følgende dage. Og sådan blev det.


Bernard Hinault-Greg Lemond, 1986

Her har vi at gøre med et opgør, som aldrig rigtig er blevet afsluttet. Lemond og Hinault kørte på hold med hinanden i 85 og 86 på La Vie Claire. De vandt en Tour-sejr hver de to år, mens den anden blev nummer to, men de hævder også begge, at de havde vundet begge år, hvis det ikke havde været for den interne rivalisering.

Mest uskøn, men også fascinerende, var rivaliseringen i 1986, da de to på etapen til Alpe d'Huez lå alene i udbrud. Hinault hamrede stædigt mod toppen uden en eneste gang at se tilbage, om han havde holdkammeraten - og manden i gult - Lemond med i sit hjul. Hinault hævdede, at han bare gjorde sit hjælperytterarbejde og afstod fra at vinde Touren, som kunne have været hans sjette sejr. Lemond oplevede det noget anderledes. Han talte om, at han var blevet "røvrendt" af sin egen bror.


Bjarne Riis - Berzin, 1995

Bjarne Riis var i udgangspunktet ikke den fødte frontfigur på Gewiss-Ballan, da man kom til Touren 1995. Russiske Berzin havde året før vundet Giroen, og i 1995 var han blevet nummer to i den italienske rundtur, så der var lagt op til, at han nu skulle laves et forsøg på en placering i Touren.

Det kunne gå hen også at kræve Riis' støtte. Bjarne Riis vandt dog rollen som holdets førstemand med sine præstationer. Ikke mindst da han kørte en hallucinerende enkeltstart i Searing. Riis endte som treer, mens Berzin ikke gennemførte.


Jan Ullrich - Bjarne Riis, 1997

Denne gang blev Riis taberen i en intern duel. Alle havde under Riis' sejr i 1996 set den unge Ullrichs utrolige styrke, men det ændrede ikke ved, at Riis med en sejr i Amstel Gold Race i foråret og rollen som forsvarende mester gik ind til løbet som favorit og åbenlys leder på Telekom-holdet.

Man fik allerede indikationer i løbets første dage på, at det kunne gå anderledes, og det hele blev sat på plads på etapen til Andorra, hvor Riis ikke var i stand til at følge Ullrich, der vandt etapen og kørte sig i gult. Riis endte som syver det år.


Fränk Schleck - Carlos Sastre, 2008

Da Carlos Sastre vandt Touren i 2008 hev han trøjen af sin holdkammerat Fränk Schleck på etapen til Alpe d'Huez, og man har siden kunnet læse, hvordan begge Schleck-brødre var ret så overraskede over at se deres holdkammerat køre direkte imod dem.

Igen spillede Bjarne Riis ikke en uvæsentlig rolle i sådan en duel, da han som holdmanager skulle håndtere konflikten at have Schleck i den gule trøje, samtidig med at han oplevede, at Sastre var det bedste bud på en mand, som på den sidste enkeltstart ville kunne holde konkurrenten Cadel Evans væk.


Alberto Contador - Lance Armstrong, 2009

Det er de færreste i cykelfeltet, der er gået åbenlyst op imod Lance Armstrong, men Alberto Contador blæste på den slags, da han vandt Touren i 2009. Armstrong havde gjort comeback til sporten og viste sig hurtigt skarp og klar. Blandt andet hentede han helt afgørende sekunder på Contador på en af de første etaper, da feltet knækkede i sidevinden.

Det gjorde, at Armstrong på den følgende holdkørsel var tæt på at få den gule førertrøje. Var det sket, er det umuligt at sige, hvordan løbet havde udviklet sig. Nu blev det imidlertid ved tæt på, og det gjorde det muligt for Contador at angribe Armstrong i bjergene. Efter løbet var det tydeligt, at Astana havde været knækket over i to lejre. Contador sagde efter Touren:

- Mit forhold til ham er lig med nul. Men på trods af hans væremåde, så er han en stor mester, som har vundet Touren syv gange, og han har spillet en stor rolle i denne Tour. På det personlige plan har jeg det anderledes, jeg har aldrig beundret ham meget, og det kommer jeg heller ikke til.


Froome - Wiggins, 2012

Det største spændingsmoment i Touren 2012 var, om den åbenlyse interne duel på Team Sky ville bryde ud eller kunne holdes nede. Det sidste lykkedes, men en hel verden fik i flere omgange at se, at Chris Froome i bjergene nærmest skulle holde på bremserne for ikke at køre væk fra sin kaptajn Bradley Wiggins.

På enkeltstarterne var der dog ikke meget diskussion om styrkeforholdet. Wiggins lovede undervejs i Touren, at han en dag vil betale loyaliteten fra Froome tilbage. "Chris' tid skal nok komme, det er helt sikkert."