Gennem årene er en stribe ryttere med en forpligtende resultatliste kommet til Stald Riis for at falde stort igennem. Se navnene på flop-flokken her.
Bjarne Riis har et godt ry som holdejer gennem ti år. Flere gange har den danske Tour-vinder brillieret med at finde ryttere, som i dag er etablerede stjerner. Og det er også lykkedes Riis at puste nyt liv i en lidt hensygnende karriere, som det var tilfældet med navne som Laurent Jalabert, Bobby Julich og Jens Voigt.Men der har også været en stribe ryttere, der kørte på fortidens meritter og som underpræsterede groft i deres ofte korte tid på det danske hold. Sporten.dk har identificeret de koldeste kameler i flop-flokken.
Andrea Tafi
Den store italiener havde stribevis af klassikere på sit cv, da han kom til Team CSC i 2003, men angrebstyfonen med tilnavnet Taffone hentede en femteplads i Paris-Roubaix som sit bedste resultat det år, hvilket langt fra var nok til at retfærdiggøre stjernehyren.
Michele Bartoli
Åh, Bartoli. Enhver, der har set den italienske klasikerhaj vinde løb som Liége-Bastogne-Liége, Flandern Rundt, Amstel Gold Race eller Giro di Lombardia vil have ståpels ved tanken. Bartoli var på toppen af sin karriere indbegrebet af en frygtløs aggressor med taktisk klarsyn. Og når Bartolis overkrop flugtede med overrøret på cyklen i aerodynamisk stilisme, var der ikke noget smukkere syn. Desværre var hans afskedssæson på Team CSC i 2004 en demotiveret ynk og Bartoli annullerede kontrakten inden udløb. Ciao, Michele.
Bradley McGee
Den australske tempospecialist lignede et godt køb til de mindre etapeløb og McGee var (og er) ubestrideligt en af cykelsportens mest teoretisk velfunderede ryttere, når det kommer til træningsmetodik og forberedelser. Kroniske rygsmerter nulstillede på det nærmeste McGees sæson i 2008 og australieren stoppede karrieren samme år. McGee er i dag sportsdirektør hos Riis, så noget godt kom der da ud af samarbejdet.
Fabrizio Guidi
En af de ryttere, Riis selve oplevede at køre imod som aktiv. Og da Guidi var på toppen i midthalvfemserne, var han en virkelig skarp og hurtig afslutter, som både kunne vinde etaper og mindre etapeløb som Post Danmark Rundt. I Team CSC-trøjen vandt Guidi en enkelt etape i Post Danmark Rundt og lidt andet i småtingsafdelingen. Forlod Riis til fordel for det dopingplagede schweiziske Phonak-mandskab. Uden succes, iøvrigt.
Max Sciandri
Endnu en rytter, Riis selv havde kørt imod som aktiv. Og endnu en disharmonisk svanesang fra en mand, som var klart over the hill. Sciandri, der vandt OL-bronze i Atlanta 1996, kom til CSC i 2004, men præsterede reelt intet. Var tidligere en respekteret klassikerspecialist, men virkede både småskadet og udbrændt, da han som 34-årige kom til det danskbaserede hold.
Geert van Bondt
To sæsoner fik den halvhurtige belgier hos Team CSC, men han nåede aldrig at blive den forventede force i forårsklassikerne. Van Bondt kom ellers til Riis som vinder af Gent-Wevelgem, men en etapesejr i Rheinland Pfalz Rundfahrt var ikke nær nok til at stille chefen tilfreds.
Jurgen van Goolen
Kom til Team Saxo Bank i 2008 og var udset til at spille en rolle som klassementsrytter i niveauet lige under de allerskrappeste. Van Goolen havde i årene før sit skifte til Riis lignet en mand med uforløst potentiale, men var aldrig i nærheden af at nærme sig niveau. Havde angiveligt problemer med pollenallergi. Også dét findes der ellers læger til at klare.
Manuel Calvente
Kom til Team CSC på anbefaling fra sportsdirektør Johnny Weltz og i en sæson eller halvanden blev der hvisket om en fremtidens mand, der ville kunne ondulere bjerge med et naturstridig lethed. Calvente fik fire sæsoner til at vise sit værd, men uden lave resultater overhovedet. Heller ikke på de spanske hold, han kørte for frem til karrierestoppet i 2010.
Jason McCartney
Kom til Team Saxo Bank i 2008 efter at have vundet en etape i Vuelta España året før, hvor amerikaneren kørte for Discovery. Manden med den habile enkeltstart fik to sæsoner hos Riis, men var ikke i nærheden af at indfri hverken egne eller andres forventninger.
Peter Luttenberger
Luttenberger viste sig som østrigernes great white hope i 1996, hvor han blev samlet nummer fem i det samme år, Riis vandt Tour de France. Luttenbergers kørsel gjorde øjensynligt så meget indtryk på chefen, at han mange år senere gav den østrigske klassementskanon chancen på Team CSC efter en række resultatmæssigt magre år. Luttenberger kvitterede med 13. plads i sit første Tour for Team CSC i 2003, men formåede aldrig at følge de takter til dørs.
