Følelser blev sat i brand. Hænder blev vredet. Tårerne flød. Og det samme gjorde bekendelsen fra Michael Rasmussen, da den tidligere Tour-bjergkonge for præcis to år siden indkaldte til pressemøde i Herning for at indrømme massiv brug af doping og definitivt indstilllede karrieren som aktiv.

Indrømmelsen fra Michael Rasmussen blev startskuddet til den mest omfattende undersøgelse af doping i dansk idræts historie. Ledet af Anti Doping Danmark og med Michael Rasmussen som manden, der blæste tabuer og tavshedens lov en lang march ved at udlevere både høj og lav i dansk og international cykelsport.

De var der – næsten – alle sammen. Fra Bjarne Riis og ned til mere lavprofilerede navne som Frank Høj og Nicki Sørensen. Og de udenlandske. Holdkammerater fra tiden på Rabobank og de brodne kar i Den internationale Cycle Union UCIs økosystem. Som Mario Zorzoli, UCI-chefen med titel af ’videnskabelig rådgiver’ og manden, der angiveligt var med til at holde hånden over den danske bjergspecialist og resten af Rabobank.

Siden dagen for den store bekendelse på den jyske hede har rapporten fra Anti Doping Danmark taget skikkelse som den ulv, alle råber på, men som aldrig kommer.

Kortlægningen af doping i dansk cykelsport har været tidskrævende. Det har også kostet penge og så mange mandetimer, at den samlede regning er svær at gøre op i kroner og øre.

Ifølge den opgørelse, ADD leverede til Kulturministeriet i slutningen af april sidste år, var det samlede beløb dengang 397.000 kroner. På daværende tidspunkt var det samlede timetal 750 eller et lille halvt år for en af de fuldtidsansatte i sekretariatet.

»Hvis man ser på et tal som 397.000 kr. er det vanvittigt billigt sluppet. I det store billede skulle vi have lavet en hel del af det her arbejde alligevel for at være rustet til fremtidige arbejdsopgaver. De penge er godt givet ud, og vi er i dag en mønsterorganisation,« forsikrer Lone Hansen, der er i fuld gang med at rydde sit skrivebord for at træde til som direktør i Team Danmark.

»Vi havde ikke prøvet at føre en sag som den før i ADDs historie. Det har fyldt meget og været mandskabskrævende, men der har også været afledte effekter som for eksempel at skulle stable en efterforskningsenhed på benene for at kunne imødekomme de krav, der er i WADA-koden for 2015,« understreger Lone Hansen.

Ifølge de nye retningslinier fra det verdensomspændende antidoping-agentur WADA handler krigen mod doping om andet og mere end at hente urin- og blodprøver til analyse.

Læren fra de største sager i cykelsporten viser, at der skal hårdhændede og avancerede metoder i brug, hvis man vil gøre sig håb om at være på forkant. Aflytning, efterforskning af pengetransaktioner og politirazziaer er bare nogle af redskaberne. Det skal ikke være så nemt som at stave til epo, hvis man vil skyde genvej.

»Der er tale om et paradigmeskifte i antidoping-arbejdet, og her er vi i Danmark blandt de førende. Fra nu af er vores arbejde ikke bare et spørgsmål om at teste sportsfolk, men at lave efterretningsarbejde og forske i, hvilke miljøer der er relevante at lave kontroller i. Vi går mere målrettet efter bagmændene og organiseringen af doping. Fokus er ikke længere spidst på den enkelte atlet og doping i kroppen, men på at nogle har bragt stofferne til veje, skjult dem og adviseret om brugen af dem,« pointerer Lone Hansen.

Rasmussens skydeskive:

Bjarne Riis. Har angiveligt været medvidende om både Michael Rasmussen og andre rytteres omgang med doping. Var vidne til at både Rasmussen og Team CSC-Tsicalis daværende kaptajn Tyler Hamilton brugte cortison forud for en bjergetape i Giro d’Italia i 2002. Riis er siden Rasmussens tilståelse trådt tilbage som holdejer og har solgt sit livsværk til den russiske finansmand Oleg Tinkov. Selv om ADD-rapporten efter alt at dømme vil bekræfte Rasmussens påstande til punkt og prikke, er det næppe grundlag for helt at sende Riis ud af cykelsporten, da der vil være tale om forældede sager fra sæsonen 2002. Imagemæssigt vil det dog skade Riis og Tinkoff-Saxo, at den ledende sportsdirektør har haft en fiffig finger og lukkede øjne med i cykelsportens mest fordækte kulissespil.

Geert Leinders. Det er ikke mindst vidneudsagn fra Rasmussen, som har været med til at få den tidligere Rabobank læge idømt karantæne på livstid af det amerikanske anti doping agentur USADA. Leinders har både administreret, ordineret og distribueret en række hyperpotente stoffer i sin syv år hos det hollandszke storhold.

Mario Zorzoli. Højtstående mand i UCI, men netop suspenderet som følge af Rasmussens afsløringer i bogen »Gul Feber«, hvor Zorzoli har holdt været med til at dække over alarmerende dopingprøver. Højest besynderligt fik den lægeuddannede italiener ikke kniven, da den nyvalgte UCI-præsident Brian Cookson trådte til. Ifølge BTs oplysninger er det private hensyn, som har holdt Mario Zorzoli på posten.

Michael Boogerd. Stjerne på Rabobank og i årevis en hårdnakket eksponent for cykelsportens nægterkultur. Rasmussens sagskompleks har været medvirkende til at få Boogerd ud af busken. Var sammen med den danske team-kollega medejer af en maskine til brug for blodtransfusion.

Denis Menchov. Stort russisk navne og tidligere vinder af både Giro d’Italia og Vuelta España. Stoppede pludseligt i maj 2013 pga en skade, men blev senere afsløret af Rasmussen som bloddoper og medejer af Humanplasma. Er siden idømt karantæne for abnorme blodværdier fundet i det biologiske pas.

Rolf Sørensen. Tilbød Rasmussen doping under VM i Portugal i 2001. Har siden udgivelsen af »Gul Feber« tilstået at have brugt doping undervejs i karrieren. Sørensen har afgivet forklaring til ADD.

Ryder Hesjedal. Stod frem i 2014 og indrømmede at have brugt doping under Michael Rasmussens vejledning. Har afsonet seks måneders karantæne som en del af det USADA-sagskompleks, der fældede Armstrong.

De venter stadig:

Frank Høj. Var en del af det danske OL-hold i Athen 2004. Skulle ifølge MR have smuglet cortison ind i OL-lejren for sammen med flere af sine cykel-kolleger at have injiceret stoffet. Høj har i skarpe vendinger afvist Rasmussens påstande.

Nicki Sørensen. Skulle ifølge MR have købt EPO og væksthormon på et spansk apotek forud for sæsonen 2003 for efterfølgende at tage stofferne med sig hjem til Luca. Sørensen har ikke afvist Rasmussens påstande, men henviser til de forklaringer, han har givet til ADD.

Lars Michaelsen. Del af det danske OL-hold i 2004, men ikke angiveligt med på »dopingholdet«. Har afvist MRs historie. Er i sin tid som aktiv blevet udpeget af Festina-soigneur Villy Voet som selektiv doper, mens han kørte for Festina.

Bo Hamburger. Også med på holdet i 2004. Tilstod i 2007 at have brugt doping. Blev testet positiv i 2001, men slap for straf pga juridiske spidsfindigheder. Har afvist MRs påstande om doping i OL-lejren.