Ejeren af Bjarne Riis' tidligere cykelhold, russeren Oleg Tinkov, er tilsyneladende begyndt at interessere sig for danske indenrigspolitik, og han hiver Riis ind i en diskussion om porno i den danske folkeskole.

Manden bag Tinkoff-Saxo har alle dage været kendt for ikke at lægge bånd på sig selv, når han ytrer sig på de sociale medier. Alt fra opdateringer om våde aftener med dyr vin, champagne og damer har Oleg Tinkov uden forbehold delt med sine mange følgere verden over.

Og nu er russeren så på banen igen med et opsigtsvækkende tweet, hvor han inddrager den tidligere danske cykelstjerne Bjarne Riis, der nu er team manager på Tinkoff-Saxo, i en diskussion om, at en professor vil have porno på skoleskemaet i den danske folkeskole.

Det gjorde Oleg Tinkov onsdag morgen på sin Twitter-profil, hvor han linkede til artikel på Berlingskes hjemmeside, som han tilsyneladende har læst.

Det er dog lidt usikkert, hvad Oleg Tinkov konkret mener om forslaget, men Bjarne Riis og danskerens antal børn (seks stykker, red.) nævnes i det opsigtsvækkende tweet.

Oleg Tinkov kan trods sine danske forbindelser ikke tale dansk endnu, og derfor bærer hans tilkendegivelse om historien i Berlingske formentlig stærkt præg af at have været gennem eksempelvis google-translate.

Således skriver russeren også noget om en giraf, hvilket kan være lidt svært helt at gennemskue meningen med.

Læs Oleg Tinkovs tweet herunder.