Chris Froome har modtaget en tidsstraf på tyve sekunder efter at have forbrudt sig på Tour de France' regler undervejs på torsdagens etape.

Team Sky's Chris Froome har modtaget en tidsstraf på 20 sekunder, efter han fem kilometer fra mål bad holdkammeraten Richie Porte om at falde ned til holdbilen og hente en energi-gel til ham.

Umiddelbart kan den straf lyde sær, men reglerne er sådan, at man ikke må forsyne sig med nye provianterer på etapernes sidste 20 kilometer. En regel, løbets foreløbige etter altså brød. Og det var der en helt bestemt grund til.

Chris Froome rykkede fra favoritgruppen og ad Alpe d'Huez på torsdagens sidste stigning, men fem kilometer fra målstregen gik han pludselig fra at være et britisk kraftværk til at virke rystet og træt.

Det viste sig, at løbets gule førertrøje ikke havde provianteret ordentligt undervejs. Konstant signalerede han ned til holdets følgebil om hjælp, og til sidst måtte Richie Porte altså hente forsyninger til ham.

Selv om Chris Froome har modtaget denne straf, fører han stadig løbet med hele fem minutter og 11 sekunder ned til nærmeste forfølger, Alberto Contador (Team Saxo-Tinkoff).