Favoritterne faldt fra på stribe, og så blev en 31-årig rytter med fuldtidsjob den nye danske mester i enkeltstart.
Ingen af forhåndsfavoritterne ramte dagen i kampen mod uret. I stedet blev Martin Toft Madsen fra bornholmerholdet Team Almeborg dansk mester.
Det burde egentlig ikke kunne lade sig gøre i en så relativ forudsigelig disciplin som cyklingens enkeltstart. Men på en sommerlun aften skubbede en spinkel 31-årig ingeniør med et forlegent smil toppen af hierarkiet i dansk landevejscykling væk og hoppede op på det øverste trin som Danmarks bedste i den ensomme kamp mod klokken.
Ingen af de erklærede medaljefavoritter kunne honorere forventningerne.
På forhånd var den unge Giant Alpecin-rytter Søren Kragh Andersen udråbt til lille favorit af Danmarks Cykle Unions sportschef Lars Bonde, som ovenpå flotte præstationer i sidste uges etapeløb i Holland troede mest på den 21-årige WorldTour-rytter foran sidste års top tre, Christopher Juul-Jensen, Rasmus Quaade og Mads Würtz Schmidt.
Men i stedet for det 21-årige stortalent, som valgte at udgå, blev en 10 år ældre rytter, der til daglig har en en helt almindelig 37 timers arbejdsuge, dansk mester.
»Det er helt klart min største sejr nogensinde. Det her har været mit store mål for sæsonen, og jeg troede på, at jeg ville komme på podiet. Så ville det være de sidste sekunder, som kom til at skille os,« fastslog vinderen nøgternt efter at være blevet hyldet og iklædt en Dannebrogstricot så rummelig, at den posede på hans spinkle overkrop.
Da de sidste ryttere med to minutters mellemrum blev sendt ud, var der ikke noget, der tydede på, at der var en mindre sensation på vej. Dybt fokuserede sad tempojernene på linje på hver deres plasticstol, med den dråbeformede hjelm tæt spændt og ventede på at blive sendt af sted. Dybt fokuserede, klar til at smelte sammen med deres fartmaskiner, lignede de hver især et godt bud på titlen. Her var både en olympisk mester i form af Lasse Norman Hansen, U23-verdensmesteren Mads Würtz Schmidt, en tidligere nummer seks ved VM i enkeltstart, Rasmus Quaade, og WorldTour-rytterne Valgren og Juul-Jensen, der på skift kørte ned ad rampen og ud på den 43 kilometer lange rute.
Men den senere danske mester var allerede blevet sendt afsted som den syvendesidste rytter. Og på mellemtiderne var det tydeligt, at Martin Toft Madsen kørte for at tage titlen.
»Vi lagde ud med at køre i modvind, så jeg startede hårdere, end jeg normalt ville gøre. Så måtte jeg bare prøve at holde hjem på den anden halvdel, og det lykkedes jo meget godt.«
I mål var han 12 sekunder hurtigere end nummer to, Tinkoff-rytteren Michael Valgren, mens en anden hjemlig rytter, Kasper Asgreen fra Team Trefor, tog tredjepladsen.
Godt tilfreds
Valgren var faktisk godt tilfreds med sin sølvmedalje, selvom han blev slået af en rytter fra et hjemligt Continental-hold.
»Mit mål var bare at køre i top fem, og dét, må man sige, lykkedes. Det blæste meget. Jeg prøvede bare at holde min egen rytme, og så ’døde’ jeg de sidste otte kilometer. Og vi ved jo godt, at der er et kæmpe højt niveau hos de hjemlige ryttere.«
Rasmus Quaade, der sammen med Lasse Norman udgør det dunkende hjerte bag de danske OL-drømme om medaljer i holdforfølgelsesløbet på banen, havde en punktering undervejs, men han var alligevel slemt skuffet, da han kom til sig selv efter som sædvanlig at have kørt sig helt ud.
»Punkteringen var ret irriterende, og jeg håber da, at den har kostet meget tid. Jeg kom aldrig ovenpå med gearet, og så er det svært at køre en god enkeltstart. Jeg er ikke så godt kørende, og måske burde jeg have justeret mine forventninger efter det, men når man vundet DM to gange, kommer man her kun for guldet, så selvfølgelig er jeg skuffet,« sagde rytteren med sveden løbende ned over brystkassen.
Den nye danske mester kunne derimod glæde sig over en perfekt gennemført plan.
»Jeg er noget af en teknik»«nørd, og jeg ved præcis, hvor mange watt jeg kan træde, og hvor hurtigt jeg så kører. Jeg havde regnet på det og sammenlignet med sidste gang, der blev kørt hernede for tre år siden, så jeg vidste godt, jeg kunne køre med om sejren.«
I en alder af 31 år står de udenlandske prof-hold næppe i kø for at hente den nye danske tempokonge, men han er glad for sin tilværelse, hvor han er sikker på det daglige brød uanset, hvor hurtigt han kører på cykel.
»Man kan da godt tænke over, hvad det kunne være blevet til, hvis jeg var begyndt tidligere, men jeg kan godt lide at have cyklingen til kroppen og benene og mit job til hovedet. Jeg møder jo også mange af de unge ude til løbene herhjemme og oplever, hvordan de knækker, fordi de skal levere hver weekend. Jeg håber bare, at sejren her kan være med til at sikre os adgang til Danmark Rundt og måske også give nogle starter i nogle spændende løb, som jeg ellers ikke havde fået. Og så kunne det da være fedt at komme med til VM i enkeltstart – så vidt jeg har forstået, vil ruten også ligge godt til mig der,« lød den håbefulde opfordring til DCU-sportschefen fra den nykårede danske mester.
