Michael Mørkøv kommer ikke med i årets Tour de France.
Michael Mørkøv kommer ikke med i årets Tour de France. Foto: Chris Graythen

Team Katusha-Alpecin har valgt ikke at udtage Michael Mørkøv til årets Tour de France, som køres i næste måned.

Det skriver TV2/Sportens hjemmeside.

Team Katusha-Alpecin har ikke officielt bekræftet, at holdet har valgt at vrage den 32-årige dansker, som tre gange tidligere har kørt Tour de France, og som har gennemført verdens største etapeløb to gange. I 2012 lykkedes det ham at køre adskillige etaper i den prikkede bjergtrøje, inden han mistede den til Chris Froome.

Hele Michael Mørkøvs sæson har været lagt an på, at han skulle køre med i Tour de France, så det er en alvorlig streg i regningen, at  han ikke kommer med.

CYCLING-TOUR/

»Til min store skuffelse har jeg ikke fået særlig megen forklaring omkring, at jeg ikke er blandt de ni ryttere - andet end at man har valgt de ryttere, man mener er bedst til Touren,« siger Michael Mørkøv til TV2/Sporten.

»Jeg er ufattelig skuffet. Det er en iskold spand vand at få i hovedet. Jeg har knoklet som en sindssyg de seneste måneder for at være skarp og planlagt det hele frem mod Touren.«

Uden Michael Mørkøv vil der kun være tre eller fire danske ryttere med i løbet. Lars Bak (Lotto-Belisol), Jakob Fuglsang og Michael Valgren (begge Astana) må regnes for sikre, mens Christopher Juul-Jensen (Orica GreenEdge) er lidt mere usikker.

CYCLING-ULLRICH/COURT

Holdene ventes at offentliggøre de ryttere, der skal med i Tour de France. i løbet af denne uge.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.