Chris Froome skal styrte eller punktere, før Tour-sejren kan komme i fare i år.

Men alligevel nager det briten, at han endnu ikke har vundet en etapesejr, og hvor der på 1. etape var regnvejr, hvilket fik klassementsfavoritterne til at køre med meget lav risiko, får vi i dag nærmest perfekte forhold for alle rytterne med 27 grader og kun meget svag vind.

Derfor kan Chris Froome tillade sig at give den fuld gas for at få sin etapesejr, og ruten er nærmest perfekt for ham med en stigning, hvor han helt sikkert vil tage tid fra tempospecialisterne. Oveni har han den fordel, at han køre efter de andres tider og at han starter noget senere end de umiddelbare konkurrenter, hvor temperaturen er faldet et par grader, og alt det lagt sammen bør gøre Chris Froome til favorit på dagens etape.

Der er ingen tvivl om, at den primære konkurrent i dag hedder Primoz Roglic. Han har allerede vundet en storslået etapesejr, hvorfor formen må være i orden og han er oveni en fremragende tempokører, men i et så langt etapeløb som dette betyder friskheden også meget, og her har Froome tidligere vist sig meget stærk på Tourens sidste enkeltstart.

Det skal dog siges, at det formentlig bliver meget tæt mellem de to om hvem der vinder, men det er svært at se ret mange andre blande sig i spillet om sejren.

Tony Martin virker ikke til at have friskheden i årets løb og ruten med en stigning er heller ikke optimal for ham, og ellers er det Froomes egne holdkammerater Michal Kwiatkowski og Vasil Kiryienka, men selv om de begge er fantastiske på en enkeltstart som denne, vil det alligevel overraske, hvis de slår deres egen holdkaptajn. Froome har set så tilpas frisk ud i løbets sidste del, at han skal være den knebne favorit i dag og derfor værdi i et spil på ham.

Chris Froome vinder 20. etape
Odds 3,00 hos Danske Spil
Spilstop lørdag 22/7 klokken 13:50
Indsats 100 kroner