KOMMENTAR

For et par dage siden annoncerede verdens bedste kvindelige cykelrytter, Nicole Cooke, at hun stopper karrieren. OL-guld, VM-guld og et hav af sejre er blandt meritterne. Og så har hun en skarp holdning til cykelsportens sundhedstilstand. Den er ikke videre opløftende, men tankevækkende som bare pokker.

Selv sagde hun nej til doping i sin karriere. Og hun begræder på det voldsomste, at der var så mange, som ikke gjorde det samme.

- Det er tyveri i samme grad som at putte din hånd i en andens pung eller taske og tage deres penge. Tyveri er foregået siden tidernes begyndelse, men fordi nogen, et eller andet sted, gør det, betyder det ikke, at det er det rette at gøre. Der er ingen undskyldning, sagde Nicole Cooke på pressemødet.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke, at snyderne vinder på vej op og på vej ned, lød det fra hende.

Nicole Cookes afsluttende brandtale var så aktuel som den kunne være, nu, hvor vi venter på, hvad Lance Armstrong faktisk siger i interviewet med det menneskelige svar på et lommetørklæde, Oprah Winfrey. Det lyder som om, der kommer en eller anden grad af indrømmelse fra den mand, der om nogen har hamret løs på sine kritikere og dem, der mistænkte ham for at være lige præcis så dopet, som rapporten fra USADA beviste. Det gjorde han med de bedste advokater, penge kan købe, for der var så rigeligt med finansiel slagkraft på kontoen efter de mange sejre og lukrative sponsor-kontrakter.

Med andre ord var Lance Armstrong en snyder, der vandt på vej op. Om han også vinder på vej ned, mangler vi endnu at finde ud af. Men meget tyder på det. For med en personlig formue på 100 mio. dollars, er der så rigeligt at tære på, når bygen af søgsmål kommer. De vil komme, ingen tvivl om det, men ikke i en grad, så han er blanket af.

Og med den orkestrering af en art tilståelse, vil der givetvis igen være plads i amerikanernes hjerter til en mand, der overlevede testikelcancer og vandt verdens hårdeste cykelløb - og man kunne godt forestille sig, at han ville sige, at de blev vundet på lige vilkår. For det må være det, Lance Armstrong søger; et liv i offentligheden.

Han har set, hvordan Jan Ullrich har levet i skam siden karrierestoppet, og han ved, at uden tale vil USADAs rapport stå til troende. Nu er der gået nogle måneder, den vildeste storm har lagt sig, og så er manden klar til at tale. Så derfor vil han givetvis komme med den nødtørftige afsløring. Nøje gennemgået med advokater på forhånd, så han ikke åbner for de mest voldsomme slag, men omvendt ikke fremstår som den rendyrkede hykler.

Men man skal, midt i de tårer, der givetvis kommer, huske Nicole Cookes ord. At der var tale om tyveri, og at det ikke gør det meget bedre, at alle de andre gjorde det. Det skylder man de ryttere, der forsøgte at tage kampen op med Lance Armstrong på rene vilkår. Det skylder man de mennesker, der havde ret i deres antagelser, men som røg i retten og tabte, fordi Lance havde de bedste advokater, betalt af præmiepenge, der blev vundet på uærlig vis.

Jeg er ikke fortaler for, at man korsfæster syndere. Det er for unuanceret og uværdigt. Men jeg har inderlig forståelse for dem, der måtte føle sig snydt i en grad, hvor det nærmest er ubærligt.

Jacob Staehelin er sportschef på BT