Se Riis' lækre luksus-ejendomme: Ejer liebhaveri for millioner

Bjarne Riis har tilsyneladende en forkærlighed for luksuriøse villaer med storslået beliggenhed og udsigt. Det er tydeligt at se, at cykelsportens danske alfahan i løbet af årene har tjent gode penge på selv at svede på den tohjulede og i årene som holdejer.

I hvert fald ejer han to boliger af en kaliber, som kun et fåtal af danskere nogensinde kommer i nærheden af. Villaerne ligger i henholdsvis Danmark og Schweiz og udgør tilsammen en værdi på mindst 40 mio. kr.

En betragtelig del af Bjarne Riis’ formue er således investeret i mursten, der for den danske dels vedkommende er købt på god afstand af boligboblens mest opblæste år.

SE BILLEDERNE: Riis' million-huse i Vejle og Schweiz

Den primære bolig ligger i Schweiz og danner rammen om familielivet, som det udfolder sig for Anne Dorthe Tanderup, Bjarne Riis og deres børn. Her bor de på 400 kvadratmeter, hvorfra man kan nyde udsigten over Lugano-søen og bjergene, der omkranser dalen. Den nøjagtige pris er ukendt, men er tidligere blevet skudt til at koste omkring 20 mio. kr. og endda helt op til hysteriske 50 mio. kr. Den korrekte pris ligger nok tættere på det første end det sidste beløb.

Ifølge BTs oplysninger er det schweiziske hovedkvarter for nylig blevet istandsat for en stor sum penge. Derfor er ejendommen, der har egen swimmingpool og værelser til tjenestefolk i kælderen, i dag sandsynligvis et pænt stykke over de 20 mio. kr. værd.

Den danske perle i cykelgeneralens samling ligger på Bellevuevej i Vejle. Grunden købte han i slutningen af 2000, kort efter han stoppede sin aktive karriere. Her byggede han et hus, der er lidt mindre end hovedkvarteret i Schweiz, men de 315 kvadratmeter ligger stadig i top som egnens mest udsøgte liebhaveri.

Ifølge den offentlige vurdering fra oktober 2012 er huset 11 mio. kr. værd. Det er dog skudt langt under målet, lyder det fra en lokal ejendomsmægler.

- Den ligger fantastisk, udsigten er unik, og som jeg husker det, er indretningen i top. Mit forsigtige bud er, at den kan sælges for 20 mio. kr., men det beror udelukkende på et skøn. Jeg har hverken set boligen inde- eller udefra, og liebhaveri er altid svært at prisfastsætte, siger Jesper Guldmann fra Home i Vejle.
SE BILLEDERNE: Riis' million-huse i Vejle og Schweiz

Bjarne Riis har to ældre realkreditlån i ejendommen for sammenlagt lidt over ni mio. kr. Alt andet ville dog være dumt, fortæller en kilde med forstand på den slags. Det er en langt bedre investering at låne i friværdien og lade pengene trække renter i banken, end at lade være.

Selv om parret bor fast i Schweiz og tidligere har pointeret, at de ingen planer har om at flytte til Danmark, har boligen i Vejle ikke været sat til salg siden 2007.

- Vi vil ikke af med det. Vi har tænkt os at beholde stedet, sagde Bjarne Riis den gang til BT.

Hustru Anne Dorthe Tanderup har tidligere fortalt, at villaen ligger i gåafstand til en nærliggende golfbane, hvilket næppe gør husets liebhaverværdi mindre.

Se billederne: Riis' millionhuse

Læs også: