KØB PLUS!

Se ny Riis-trøje: Mindre gul - mere simpel

Få et glimt af Team Saxo Tinkoffs holdtrøje anno 2013

I fodboldens verden er det kutyme, at klubberne hvert år lancerer nye designvarianter af deres klubtrøjer, ligesom man ofte skifter farven ud på sin udebanetrøje. Det skæpper altid godt i kassen i merchandise-afdelingen.

Noget lignende foregår også i cykling, hvor cykelholdene år for år stiller op i nye varianter af deres hold-trøjer. Og præsentationen af den nye trøje er noget, som kan vække manges nysgerrighed.

Og nu kan sporten.dk løfte sløret for, hvordan Bjarne Riis' mandskab Team Saxo-Tinkoff skal se ud i næste sæson. Sammenlignet med den seneste udgave, ser den nye trikot ud til at være mere simpel og mindre gul, mens de mørke- og lyseblå farver dominerer. Og alene det forsimplede navn, hvor to gange 'bank' er taget ud af ligningen, er med til at gøre helhedsindtrykket mere roligt.

Mener vi. Men døm selv i dette glimt af den nye Saxo-Tinkoff-trøjer, som er blevet sluppet løs via det sociale netværk twitter af The Inner Ring.

Læs også: