Se billedet: Skål, Bjarne - Tinkov i højt humør trods dopingsag

Mens cykelholdet Tinkoff-Saxo har fået en alvorlig sag på halsen med Michael Rogers' positive dopingprøve, holder holdets nye ejer Oleg Tinkov humøret højt på Twitter.

Onsdag kom det frem, at Michael Rogers har testet positiv for det forbudte stof clenbuterol, da han den 20. oktober vandt sæsonens løb, Japan Cup. Rogers er foreløbigt suspenderet af holdet, selvom den australske rytter selv afviser anklagen om doping. Han frygter, at han har fået det forbudte stof ind i kroppen ved at spise noget mad, som er blevet forurenet med clenbuterol - det samme stof, som Alberto Contador også testede positiv for, inden han skiftede til det danske hold og som siden kostede ham en karantæne fra sporten.

Men Oleg Tinkov, der har købt holdet af Bjarne Riis, og som har fastslået, at doping efter hans mening ikke længere er et problem for cykelsporten, er tilsyneladende uberørt af sagen.

Den meget Twitter-aktive russiske rigmand har valgt at lægge et billede ud, hvor han på en restaurant i Alperne smilende skåler i rødvin med Bjarne Riis.

- Taler 2014 strategi med Bjarne. Har en IDE!, skriver russeren, der til gengæld ikke har kommenteret på Rogers' dopingprøve på det sociale medie.

Se billedet her:

Men han har på den anden side tidligere fastslået, at Twitter kun er for sjov og internettet er til porno.

Læs også: