Alberto Contador var uheldig på 13. etape af Giro d'Italia. Spanieren fra Tinkoff-Saxo blev fanget i et styrt og mistede som følge deraf den lyserøde førertrøje til Fabio Aru (Astana).

Regn gjorde afslutningen af fredagens etape særdeles dramatisk. Flere ryttere tog sig en tur i asfalten med 3,3 kilometer tilbage, og det blev fatalt for Contador, der trods ny cykel fra en af holdkammeraterne tabte 36 sekunder til Fabio Aru.

Drama i Giroen: Contador mistede førertrøjen på regnvåd etape

Av, av, av! To ryttere færdig i Giroen efter alvorlige skader

Holdejer Oleg Tinkov røg til tasterne på Twitter kort efter etapen. Her skrev den excentriske russer følgende:

»Shit happened! Velkommen til cykelverdenen. Du er en stor fighter @AlbertoContador (Contadors navn på Twitter, red.), god bedring og vi ses i morgen til enkeltstarten (lørdag, red.),« lød det fra Oleg Tinkov.

Alberto Contador er 19 sekunder efter Fabio Aru i den samlede stilling og ligger nu på andenpladsen.