Saxo Bank har fortsat fuld tillid til, at Bjarne Riis' danske cykelhold er helt renset for doping.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Rabobank trækker sig fra januar 2013 som hovedsponsor for det hollandske cykelhold, fordi banken har mistet tilliden til cykelsporten.

Sporten.dk har været i kontakt med Team Saxo Bank-Tinkoff Banks pressechef, Anders Damgaard, som ikke ønsker at kommentere på situationen vedrørende det hollandske cykelmandskab. 

Det vil i stedet holdets hovedsponsor Saxo Bank.

Her fortæller pressechef Kasper Elbjørn, at fredagens nyhed fra Holland ikke rokker ved noget som helst i forhold til sponsoratet af Riis' mandskab.

- Vi forholder os udelukkende til vores eget hold Team Saxo Bank Tinkoff Bank. Og siden vi blev hovedsponsor i 2008, har vi ikke haft nogen grund til ikke at stole 100 procent på Bjarne Riis, siger Kasper Elbjørn til sporten.dk.

Får al virakken om doping i cykelsporten og hele situationen omkring Tyler Hamiltons bog og beskyldningerne mod Bjarne Riis jer slet ikke til at ryste på hånden?

- Nej, for det handler al sammen om fortiden. Siden 2008 har der ikke været nogen som helst form for problemer på Bjarne Riis’ hold. Vi har ikke grund til at betvivle den måde, holdet fungerer på. Vi gik netop ind og blev sponsor hos Bjarne Riis, fordi holdet havde et antidopingprogram, som nu bliver brugt af resten af cykelsporten, siger han.

Det her er en hypotese. Men hvad hvis det en dag viser sig, at der i løbet af perioden fra 2008 har været gjort brug af doping hos Team Saxo Bank-Tinkoff Bank?

- Så tager vi stilling til det til den tid. Vi har en kontrakt med Team Saxo Bank-Tinkoff Bank, og den udtaler vi os ikke om offentligt, fastslår Kasper Elbjørn.