Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen, begræder på sin Facebook-profil, at otte års samarbejde med Bjarne Riis er slut.

»En melankolsk aften efter at 8 års samarbejde med Bjarne Riis er kommet til en ende. Hvad gør man så? nyder en god flaske rødvin og husker lidt tilbage på nogle af de mange gode oplevelser,« skriver Saxo Bank-dirketør Lars Seier Christensen på Facebook, hvor han blandt andet har vedhæftet et ældre billede af Riis, der strækker et glas rødvin ud mod sin ven.

Under samme Facebook-opslag finder man et billede af vinen Chateau Ausone. Og som man kan se via dette link, er det ikke just billige dråber, der bliver skyllet ned, når de to venner mødes. Vinen forhandles til omkring 7.000 kroner flasken.

Foto: facebook.com
Vis mere

Facebook-opdateringen blev postet sent i aftes som en reaktion på den officielIe udmelding om, at Bjarne Riis er blevet afskediget som team manager på Tinkoff-Saxo af holdejer Oleg Tinkov. Et brud, der ironisk nok kan kobles sammen med, hvad der skulle vise sig at blive nogle særdeles dyre rødvinsdråber.

BT kan nemlig mandag fortælle, at noget af det, der fik bægeret til at flyde over hos Oleg Tinkov, var en episode, der udspillede sig aftenen før starten på Tirreno-Adriatico. Her var Bjarne Riis taget på restaurantbesøg i venners lag. Det indebar en middag med nogle flasker rødvin, som blandt andet blev delt med forretningsmanden Per Bausager, som dog afviser, at de drak sig i hegnet.

Middagen skulle imidlertid vise sig at blive fatal. For hvad Riis ikke vidste, var, at Oleg Tinkov ifølge BTs oplysninger kom på uanmeldt besøg i Italien samme aften for blandt andet at tale med sin ledende sportsdirektør om det vigtige etapeløb. Men Tinkov måtte ifølge BT's oplysninger vente forgæves til ud på natten, før Riis dukkede op, hvilket senere blev mødt med stor russisk frustration under etapeløbet.

Køb mandagens BT og få hele historien:

  • Da Tinkov fik nok: Rødvinsmiddag blev fatal for Riis
  • De var med til den skæbnesvangre middag
  • Vennen: Man kan sagtens sige, at Tinkov er halvtosset, men Bjarne er jo også stædig.