Michael Mørkøv var tæt på at blive kørt ned under mandagens etape i 3 dage ved Panne.
Michael Mørkøv var tæt på at blive kørt ned under mandagens etape i 3 dage ved Panne. Foto: Nils Meilvang

Det internationale cykelfelt er i disse dage hårdt ramt af det dødsfald, som ramte semiklassikeren Gent-Wevelgem, hvor belgieren Antoine Demoitie døde efter et sammenstød med en motorcykel.

Demoities død ligger i baghovedet på rytterne, der i øjeblikket kører det traditionelle belgiske etapeløb, Tre dage ved Panne.

Folketingsvalg2015da

Men tilsyneladende fylder Demoities ulykkelige skæbne ikke lige så meget hos de medfølgende motorcyklister. Og den danske Katusha-rytter Michael Mørkøv undrer sig meget over denne mangel på respekt i kørslen.

»Jeg ville helt sikkert forvente, at motorcyklisterne ville være mere forsigtige ved 3 Dage ved Panne, men tre gange blev jeg næsten kørt ned på grund af dum kørsel. UCI?,« skriver danskeren således på Twitter efter dagens etape og efterlyser altså, at den internationale cykelunion, UCI, kommer på banen.

Tidligere har både Brian Holm og Jesper Worre også efterlyst, at UCI kommer på banen og sørger for at beskytte rytterne, så man fremover undgår de mange potentielt dødbringende sammenstød mellem ryttere og motorcyklister undervejs i løbene.

CYCLING-BEL-GENT-WEVELGEM-BELGadg24IUM-DEATH

Holm mener, at UCIs præsident Brian Cookson overhovedet ikke har forsøgt at gøre noget ved problemet:

»Cookson har indtil videre gjort mere gavn som vinduespudser i den her forbindelse. Der bliver gjort 0,0 procent ved problemet, som er blevet større og større over de seneste fem år,« sagde Brian Holm.

 

 

SMS

Hitter på Facebook