Rolf Sørensen holdt længe fast i, at han som en af få ryttere fra de dopingfyldte 90'ere ikke havde ladet sig friste af ulovlige hjælpemidler. Men sidste år kunne han så ikke holde den længere. Han indrømmede, at han havde dopet sig med epo og kortison.

Noget, som den tidligere storrytter angrede, og som han dengang erkendte, fordi han ikke længere kunne lyve for danskerne.

»Havde jeg boet i Italien, ville det måske ikke have været nødvendigt at stå frem. Men jeg følte, at tidspunktet var det rigtige. Hvis det nogensinde er det. Fordi danskerne med tiden er blevet så meget klogere, og at jeg ikke kunne holde dem for nar to gange,« siger Rolf Sørensen i et stort interview med BT.

Det kom næppe som en enorm overraskelse for mange cykelinteresserede, at også Rolf Sørensen havde ladet sig friste af doping i 90'erne, men alligevel var det ikke nemt for Rolf Sørensen pludselig at gå til bekendelse efter så mange års benægtelse.

»Det var en svær, men rigtig beslutning. Set i bakspejlet var det lettere, end jeg havde forventet. Der er egentlig kun kommet noget positivt ud af det. Jeg har også snakket med Anti Doping Danmark, selv om det ikke er noget, jeg har ytret mig om. Men jeg har følt, at hvis jeg kunne hjælpe med noget, har det været i det regi,« siger Rolf Sørensen.

Læs hele det store interview med Rolf Sørensen, der kigger tilbage på begyndelsen i Italien, det svære kursskifte fra cykelrytter til ekspert og dopingbekendelsen i BT PLUS HER.