Dopingmistænkte Roman Kreuziger tager utraditionelle midler i brug for at bevise sin uskyld, inden hans sag skal vurderes af Den Internationale Sportsdomstol.
Team Tinkoff-Saxos tjekkiske topnavn Roman Kreuziger er ikke i tvivl. Han har aldrig rørt EPO, ikke benyttet sig af en blodtransfusion og i det hele taget ikke benyttet sig af doping.
Hvis ikke man troede på det udsagn fra den 28-årige luksusløjtnant, har Kreuziger nu selv ladet sig underkaste en løgnedetektor for at give sine ord ekstra vægt.
Facit ifølge løgnedetektoren er, siger Kreuziger, at han taler sandt, når han hævder aldrig at have taget doping eller benyttet sig af de blodtransfusioner, som blandt andre Michael Rasmussen gjorde til et frygtet våben i midten af 00'erne.
Kreuziger er kommet i dopingmyndighedernes søgelys, fordi han tilbage i 2011 og 2012, hvor han var på kontrakt hos Astana, fik målt nogle abnorme blodværdier, som ifølge Den internationale Cykle Union (UCI) rummer stærke indicier på brug af bloddoping.
I sit hjemland er Kreuziger tilbage i september sidste år blevet frikendt af Den Tjekkiske Olympiske Komiteé på sit glatte ansigt og en forklaring om, at hans fysiologiske nøgletal er blevet påvirket af en dårligt fungerende skjoldbruskkirtel og den efterfølgende medicinering.
Den forklaring køber Den internationale Cykle Union ikke. Og lige nu venter Kreuziger på en afgørelse fra Den internationale Domstol (CAS) i Genéve, som er sidste og afsluttende instans. Kendes den tjekkiske luksusløjtnant skyldig, vanker der en to år lang karantæne og endnu et år uden et Tour de France for manden, som i 2013 sluttede på en femteplads i løbet.
Roman Kreuziger har i hele processen stået fast på sin uskyld. Og det er derfor, han som et sidste led i sit forsvar har valgt at alliere sig med en britisk ekspert og en løgnedetektor.
Ifølge en pressemeddelelse fra hovedpersonen selv frikendte den britiske afhøringsekspert og militæranalytiker Terry Mullins og hans løgnedetektor Roman Kreuziger efter, at denne havde svaret klart nej på spørgsmålet om at have brugt doping.
»Jeg svarede på tre spørgsmål og løgnedetektoren bekræftede, at jeg talte sandt. Jeg gentager: Jeg synder ikke, jeg lyver ikke og jeg har aldrig taget doping,« understreger Kreuziger.
Det er ikke første gang i cykelsportens kulørte historie, at løgnedetektorer er kommet i spil.
Den tidligere Team CSC-stjerne Tyler Hamilton hævder i sin biografi "Det hemmelige løb", at han som en følge af at være testet positiv ved OL i 2004 også tog en løgnedetektortest i håbet om at kunne gavne sin sag.
Hamilton var blevet så dygtig til at lyve, at han - bogstaveligt talt - blot skulle stramme balderne i det varme sæde for at undgå negative udslag fra løgnedetektoren.
Da den syvdobbelte Tour-vinder Lance Armstrong i 2012 begyndte at mærke nettet stramme, forsøgte hans advokater også at plædere for en løgnedetektortest for at rense den celebre klient, som dog nåede at krybe til bekendelse, inden det kom så langt.
Forinden havde Lance Armstrong dog, yderst overbevisende og under edsansvar, løjet ved en domstol i forbindelse med et sagsanlæg fra et forsikringsselskab, som mistænkte den almægtige amerikaner for at have fusket sig til sine Tour-triumfer.
Roman Kreuziger har fået grønt lys fra UCI til at sætte et startnummer på ryggen, indtil hans sag er afgjort hos CAS, og er foreløbig i truppen til Tour of Oman.
