Ludere, onani, elskerinde-beskyldninger og tilsvininger. Den russiske sponsor af Bjarne Riis' cykelhold, Oleg Tinkov, var helt uden filter på det sociale netværk Twitter omkring midnatstid natten til torsdag.

Det startede med at handle om Tour de France. Men det kom også til at handle om alt muligt andet.

Oleg Tinkov startede sin Twitter-tirade nogenlunde blødt ud med at konstatere, at Chris Froome var stærk på Tourens enkeltstart onsdag, hvor han distancerede sine konkurrenter, men at Alberto Contador trods sin 3 minutter og 54 sekunder op til britens gule førertrøje nok skal gå hen og vinde det hele alligevel.

Men allerede derfra blev retorikken fra russeren, der for tre dage siden blev offentliggjort som hovedsponsor for Bjarne Riis' cykelhold fra næste sæson, skærpet

Oleg Tinkovs ønske om at hjælpe, og forsikringen om, at der er dollars nok til at nå målet, må formodes at glæde Bjarne Riis. Men om den danske holdejer har brudt sig særligt meget om Tinkoffs Twitter-eskapader derfra, er nok mere tvivlsomt.

Undervejs får russeren fortalt, at han har drukket hundedyr champagne og spist Beluga kaviar, han får kaldt en bruger for et 'røvhul' og får smidt en hentydning om 'fede hvide drenge' afsted mod Tour de France-mandskabet Argos-Shimano.

I den mere prekære afdeling får han også joket med en bruger, der vil vide, om Oleg Tinkov er med i Team Saxo-Tinkoff bilen under hele Tour de France:

En dansk kvinde, der beder Oleg Tinkov om at slappe lidt af og stoppe med at fornærme folk, får han med sin egen form for humor adspurgt, om hun har et særligt forhold til Tour de Frances førende rytter, Chris Froome:

Efter midnatstid lukkede Oleg Tinkov samtalen ned med et godnat-tweet for at forsikre om, at ikke alt var ment for sjov, men noget af det var.