KØB PLUS!

Riis satser på sprinter-toget

Team Saxo Bank forbereder sig på at køre Giro d’Italia som et sprinterhold med en flertrinsraket før spurten

Det er en specialiseret sprinterholds-disciplin, som blandt andre det lukkede HTC-hold mestrede til perfektion.

Sprinter-toget: Hvor en hel række af ryttere brændte kræfterne af som en flertrinsraket. Indtil den sidste kunne aflevere Mark Cavendish til spurten.

Nu blander Team Saxo Bank sig i den kamp. Det fortalte Bjarne Riis ved en holdpræsentation før Giro-starten på lørdag hos bilsponsoren BMW i Lyngby.

- Vil det sige, at vi for første gang skal se Team Saxo Bank køre et sprintertog, spurgte konferencier Dennis Ritter fra scenen.

- Jeg har overgivet mig, Det er nogle stærke drenge, der er med. Så det prøver vi i år, lød det fra Bjarne Riis, der spår argentinske Juan Jose Haedo gode muligheder mod feltets sprintkanoner.

- Vi har et hold, der kan være med mange steder. Især med JJ (Juan Jose Haedo, red.) i spurterne. Så vi går efter etapesejre. Så håber vi også, at vi kan være godt med i prologen på lørdag, forklarede Bjarne Riis.

Normalt sværger holdejer Bjarne Riis til ryttertyper som Ivan Basso, Schleck-brødrene eller Alberto Contador. Etapeløbsryttere, der især på bjergetaperne kan afgøre de store løb. De flade sprinteretaper blander Team Saxo Bank sig uden om. Eller gjorde før i tiden.

Alberto Contador har karantæne og hele foråret er uheldene regnet ned over dansker-holdet. Derfor er argentinske Juan Jose Haedo nu Riis’ bedste kort i verdens næststørste etapeløb efter Tour de France.

Og derfor starter Bjarne Riis nu sit sprintertog.

Læs også: