Mark Cavendish vandt tredje etape af Tour of Qatar, der indeholdt både et dramatisk styrt og en kaotisk masse-spurt

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tredje etape af Tour of Qatar over 143 km blev på flere måder en dramatisk affære, hvor der både var et voldsomt styrt og en kaotisk finish.

Således var Team Saxo-Tinkoffs Karsten Kroon involveret i et massestyrt efter blot 18 kilometer af etapen.

- Desværre for Karsten er han med i et stort styrt på omkring tyve ryttere ret tidligt på etapen. Uheldigvis bliver hans lår flænget af det store tandhjul, og han fik sig dermed et dybt kødsår. Vi håber selvfølgelig på, at det udelukkende er en muskulær skade, men det vil nærmere undersøgelser vise, fortæller sportsdirektør Lars Michaelsen på holdets hjemmeside.

Også afslutningen på etapen var indhyllet i drama. Mark Cavendish fra Omega Pharma QuickStep fik vist, at han stadig har masser af fart i benene og besejrede Barry Markus (Vacansoleil-DCM Pro Cycling Team) og Aidis Kruopis (Orica GreenEdge) på linjen.

- Det var virkelig kaotisk. Virkelig, virkelig kaotisk. Vi mistede min sidste mand (i leadout-toget, red.) med to kilometer til mål, og det var op til Terpstra at føre mig frem til finalen. Der var så mange andre leadout-teams, men de tror åbenbart, at et leadout-tog er det eneste, de behøver. Men de ser ikke ud til at vide, hvad de laver, sagde Cavendish efter sejren.

Han lagde sig i stedet på hjul af Team Sky-toget, der kørte for norske Boasson Hagen, og viste på de afgørende meter, at der stadig er krudt i Cavendish-kanonen.

Brent Bookwalter fra Team BMC fører fortsat løbet, mens Mark Cavendish nu er nummer fire, otte sekunder efter.