- Skal du også have noget, spurgte han.

- Hvad fanden er det?

- Han forklarede, at det var kortison, godt til et langt løb, og synacthen kunne ikke spores. Jeg fortalte Rolf, at det havde jeg ikke prøvet før.

 - Nå, så skal du ikke tage ret meget.

- Han tømte indholdet ned i insulinsprøjten og gav mig 0,15 milliliter. Jeg var kommet i professionelt selskab.