»Vi var alle sammen glade, da Bjarne Riis vandt, og så skammede vi os, da vi bagefter fandt ud af, at han var en nar.«

Sådan lød kulturminister Bertel Haarders karakteristik af den tidligere Tour-vinder i et interview torsdag.

BT kontaktede fredag ministeriet for at få Haarder til at nuancere ord og for at komme til bunds i, hvad Haarder egentlig mente, når han brugte betegnelsen 'nar' om Riis.

Kulturministerens presserådgiver oplyste imidlertid, at Bertel Haarder var travlt optaget og ikke havde yderligere at tilføje.

For at blive klogere på ministerens sprogbrug tog vi kontakt til professor Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn.

Kunne det tænkes, at man opfatter ordet forskelligt alt afhængigt af, om man er en 71 år gammel minister med rødder i højskolebevægelsen som Bertel Haarder, en 51-årig tydligere cykelrytter og holdejer som Bjarne Riis, eller måske en 23-årig idehistorie-studerende som Thomas Nybo Riis, der kom sin far til undsætning på Twitter:

»Godt der er nogen der ved noget om cykling, som lige kan give os andre et indblik i hvad der er ret og vrang.«

Men Jørn Lund afviser, at ordet 'nar' opfattes forskelligt af generationerne.

»Det er ikke et af de ord, som vi har bemærket, der har skiftet betydning. Det har jo haft en helt speciel funktionalitet ved hofferne og fyrstehofferne i gamle dage, hvor man kunne være ansat som hofnar, der havde ret til at sige alle de frække ting, som fyrsterne ellers ikke hørte. Men det jo også været brugt i mange år uden at skifte betydning.«

Spørger man professor og formand for Dansk Sprognævn, Jørn Lund, så er 'nar' ikke et decideret skældsord
Spørger man professor og formand for Dansk Sprognævn, Jørn Lund, så er 'nar' ikke et decideret skældsord Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

»Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det et skældsord, det kan jo også være en karakteristik. Jeg ville aldrig kalde det en injurie, som det ville have været, hvis man kaldte nogen for en psykopat. Nar er en glose, som vi alle kender, og vi kan ind i mellem opfatte hinanden, som narre. Jeg synes ikke, at det er så slemt, og jeg tror ikke, at det har ændret sig.«

»Hvis man bliver holdt for nar, så bliver man snydt, og det er noget lidt andet end at være en nar. Og han holdt jo folk for nar, fordi han løj. Og hvis man vil karakterisere denne adfærd, så kan man godt sige, at han er en nar. Det havde været værre, hvis han havde brugt ordet 'svindler',« fastslår sprogprofessoren.