Stephen Wooldridge, der både har vundet OL guld og flere verdensmesterskaber på cyklen er død.

Han blev 39 år.

Det skriver BBC.

Australske Stephen Wooldridge var en kendt cykelrytter, der vandt OL guld i Athen i 2004 i hold-forfølgelsesløb samt fire verdensmesterskaber i perioden 2002-2006. Efter han satte cyklen på hylden, havde han flere administrative roller i cykelverdenen.

»Vores tanker er hos Stephens familie og venner i denne svære periode,« siger Nick Green, der er administrerende direktør i det australske cykelforbund og fortsætter:

»Steve (Stephen Wooldridge, red.) vil blive husket af så mange, ikke blot for hans præstationer på cyklen, men også for hans bidrag gennem flere forskellige roller i sporten.«

Direktøren for den Australske Cykelkomite, John Coates, tilføjede følgende ord til mindet om Stephen Wooldridge.

»Stephen var en exceptionel cykelrytter og en olympisk mester, der altid vil blive husket.«

The Independent citerer cykelpromotoren Phil Bates, der også skulle være en nær ven af Stephen Wooldridges til at sige følgende om den olympiske mesters dødsfald, som er et selvmord:

»På tragisk vis gav han i dag sit liv væk og efterlod en søn og en datter, venner og familie kort før hans 40 års fødselsdag. Hans smittende smil, gentleman-attitude på og af cyklen gjorde ham til en meget særlig person.«

Stephen Woolridge efterlader en søn og en datter.