Mød Éric Barone. Verdens hurtigste mand på en cykel.

Lørdag forbedrede han sin egen verdensrekord i at køre hurtigst på cykel. Med 223,30 km/t tordnede han ned ad en sneklædt bjergside på en specialbygget cykel. Det var en anelse hurtigere end Éric Barones egen rekord fra 2000, hvor han drønede af sted med 222 km/t.

Det skriver cykelmagasinet.dk.

Det vellykede rekordforsøg fandt sted ved Vars Speed-Challenge 2015 på skisportsstedet Hautes-Alpes på Chabrières-pisten i Frankrig.

'Den røde baron', som Éric Barone kaldes, har også rekorden i at køre hurtigst ned ad en vulkan. Det kan man da kalde en vovehals.