Cykelsporten er ramt af en ny ulykke. Den tidligere toprytter David Canada døde i weekenden efter et styrt i et motionsløb, et såkaldt grand fondo-løb på hans hjemegn, Aragon i Spanien.

Canada kolliderede med en anden rytter. I styrtet landede han ned på hovedet og blev slået bevidstløs i faldet. Han kom aldrig til bevidsthed igen.

Canada vandt tilbage i 2006 Vuelta Catalunya. Den 41-årige spanier begyndte karrieren tilbage i 1996 på det daværende ONCE-hold, hvor han både Circuit de la Sarthe og Vuelta a Murcia, inden han skiftede til det succesfulde Mapei-hold i 2001.

Herfra fortsatte han til Saunier-Duval i 2004, som han kørte for, da han oplevede karrierens største sejr, etapeløbet Vuelta Catalunya i 2006.

David Canada fik konstateret hudkræft året efter, og på grund af behandlinger var han tvunget til at holde pause i 2009-sæsonen, og det endte med, at han måtte stoppe karrieren.