22-årige Daan Myngheer blev utilpas under løb, fik et hjerteanfald og lå i koma. Mandag mistede han livet.

Den 22-årige belgiske cykelrytter Daan Myngheer er mandag aften død, oplyser hans hold, Roubaix Lille Métropole, ifølge cyclingnews.com.

Myngheer fik et hjerteanfald under lørdagens første etape af Criterium International, hvor han udgik med omkring 25 kilometer til mål.

Folketingsvalg2015da

Belgieren følte sig skidt tilpas, og i ambulancen fik han et hjerteanfald, som efterfølgende sendte ham i koma.

Efter hjerteanfaldet blev en helikopter tilkaldt, og Daan Myngheer blev omgående fløjet til et hospital i Ajaccio for at blive behandlet.

»Vi er meget bevægede over at måtte oplyse, at Daan er død. Han tabte sin sidste kamp efter at have kæmpet som en stor mester,« skriver holdet på Facebook.

»Alle vores tanker går til hans forældre, hans søster Fleur Emely og til hele familien.«

»Hvil i fred, mester,« lyder det fra holdet.

asdgasdgs

Myngheer er den anden belgiske cykelrytter, der mister livet i påskeweekenden. Søndag døde Antoine Demoitié (Wanty-Groupe Gobert) af de kvæstelser, han pådrog sig i et sammenstød med en motorcykel under Gent-Wevelgem.

Daan Myngheer blev professionel i 2015, og inden denne sæson skiftede han til Roubaix Lille Métropole-holdet.

I 2015 var han også en del af de belgiske hold ved U23-VM i USA.

CYCLING-BEL-GENT-WEVELGEM-BELGIUM-DEATH

/ritzau/

SMS

Hitter på Facebook