Genoplev dagens enkeltstart i LIVE-bloggen i bunden af artiklen.

Chris Froome (Sky) forsvarede sin føring på 20. etape i Tour de France og ligner dermed en samlet vinder af løbet for tredje år i træk.

Der var tale om næstsidste etape i Touren, og det var en enkeltstart på 22,5 kilometer med start og mål i Marseille.

Polakken Maciej Bodnar (Bora) vandt etapen efter fornem kørsel i kampen mod uret.

Der skete en enkelt forskydning i top-3, da Rigoberto Urán (Cannondale) overhalede Romain Bardet (AG2R), og de to rivaler byttede plads på podiet.

Det var dog ved at gå galt for Urán i afslutningen, da colombianeren kørte ind i barrieren og mistede nogle sekunder.

Men Urán var ikke i asfalten og kom hurtigt tilbage i rytmen, og han erobrede andenpladsen i løbet.

Franske Bardet (AG2R) nåede akkurat over stregen i tide, så han ikke røg helt ned fra podiet, men nu er samlet nummer tre i løbet inden søndagens sidste etape til Paris.

Du kan læse herunder, hvordan det gik til minut-for-minut: