Norske cykelentusiaster ønskede Dag Otto Lauritzens holdning til Bjarne Riis, men den fik de ikke.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dag Otto Lauritzen, tidligere cykelrytter, der er norsk TV2's svar på Rolf Sørensen, satte sig mandag til tasterne på tv-stationens hjemmeside for at chatte tilbage på spørgsmål fra brugerne om den seneste tids historier om doping i cykelsporten.

Det blev også interessant set ud fra et dansk perspektiv, for nordmændene havde også interesse i at høre Dag Otto Lauritzens holdning til Bjarne Riis.

Der var ikke gået meget mere end otte minutter af den i alt timelange chat, før brugeren Anders Nesse stillede et harskt spørgsmål, der også var tilsat et par meninger om Riis' berettigelse i cykelsporten.

En bruger ville vide - på baggrund af at have læst Tyler Hamiltons bog, hvor Riis er under hård beskydning - hvad der skal til for at få fjernet Bjarne Riis fra cykelsporten.

Det spørgsmål blev dog ikke besvaret, og i stedet valgte Dag Otto Lauritzen at skrive, at Team Sky's nultolerance over for al doping er den rigtige løsning lige nu.

Et kvarter senere kom en anden bruger på banen, og han var først og fremmest kritisk over for den manglende fordømmelse af Contador, men fik også flettet Riis ind i sin kritik.

Til det svarede Dag Otto Lauritzen, at han var enig i, at Contadors dopingdom ikke havde skabt mange problemer for ham, men han undlod at kommentere på, at Riis i samme ombæring altså var blevet omtalt i mindre pæne vendinger i forbindelse med doping.

Til gengæld ville han - ligesom andre også har gjort - gerne udtale sin forundren over, at tidligere og nuværende ryttere har været ude og bakke Lance Armstrong op:

- At forsvare Armstrong nu virker helt utroligt (...) Jeg kan også forstå, at Indurain, Valverde og Contador tror på Armstrong. Hvad er det da for noget vrøvl!