Team Saxo-Tinkoff-stjernen tog sejren på sjette etape af Tour de San Luis

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>156 kilometer og tre stigninger med kategori var opgaven for Alberto Contador på sjette etape af etapeløbet Tour de San Luis i det argentinske, og den opgave løste han bedst af alle.

På den sidste syv kilometer lange stigning op mod mål slog spanieren til, og ingen kunne i sidste ende følge med hans ryk op ad stigningen til Mirador del Sol, med en gennemsnitlig stigningsprocent på mere end otte.

Fem udbrydere blev hentet af feltet anført af Team Saxo-Tinkoff, og holdet fortsatte med at sætte et højt tempo, der sprængte feltet.

Derfra tog en aggressivt kørende Contador over, og efter gentagne ryk lykkedes det ham til sidst at kunne køre først over målstregen.

Sportsdirektør Phillippe Mauduit fortæller til Team Saxo-Tinkoffs hjemmeside:

- Hele holdet arbejdede stenhårdt for at forberede finalen for Alberto. Drengene kørte alle trætte ved at sætte et højt tempo både henimod stigningen og på den første halvdel af bjerget, hvor Alberto var nådesløs. Han insisterede i forbilledlig grad, og han viste virkelig jernvilje I sine forsøg på at vriste sig fri, og ingen kunne til sidst matche hans vilje til sejr. En flot sejr til Alberto og holdet, fortalte Philippe Mauduit.

Dagens sejr var dog ikke nok til at bringe Alberto Contador helt til tops i den samlede stilling, hvor han ligger på en fjerdeplads med 1,02 minutter efter Daniel Diaz på førstepladsen.