KØB PLUS!

Medie: Vildere Vuelta i 2013

Når Vuelta a España skydes i gang i 2013, så bliver det et andet slags løb end man så i år. Dette betyder dog ikke, at arrangørerne har tænkt sig, at gøre det lettere for rytterne at gennemføre det tre uger lange løb. Vuelta a España.

Ruten til dette års udgave af Vuelta a España med dets 10 bjergafslutninger gjorde løbet til en fornøjelse at følge for tilskuerne, men nok en mindre fornøjelse for løbets ryttere at gennemføre.

Selvom den officielle præsentation af næste års udgave af det spanske løb først finder sted til januar, forlyder det, ifølge det spanske medie AS, at 2013-udgaven vil komme til at tage sig ganske anderledes ud og overgå dette års udgave med hele 12 afslutninger på en stigning.

Det skriver Velonation.com.

Ligesom i år vil næste års udgave indeholde en enkeltstart og en holdtidskørsel, som vil åbne løbet. Ifølge La Voz de Galicia vil holdtidskørslen strække sig over 20-30 kuperede kilometer.

Som om dette ikke var nok, er det efter sigende planen, at rytterne skal sendes af sted fra en flydende platform, der til daglig bruges til at høste muslinger. Platformen vil blive placeret langs en af byens små stræder – alt sammen for at skabe så interessante tv-billeder som overhovedet muligt.

Anden etape slutter på Monte Loberia – en 1,6 kilometer meget stejl stigning, tilsvarende den som dette års rute bød ruterne på 12.etape, med den intense stigning op af Mirador de Ezaro.

Hvor dette års udgave kun blev kørt i den nordlige del af Spanien, vil næste års udgave blive kørt både i det nordlige og sydlige Spanien, der inkluderer lange transfers og ture rundt på den iberiske halvø.

Løbet vil starte i Galicien i det nordvestlige hjørne af landet, hvor de første fire etaper vil blive kørt. Ifølge AS, der er Vuelta a Españas officielle avis, vil ruten også føre rytterne ind på rundstrækningen, hvor VM i 2014 skal køres.

Herfra vil feltet køre sydpå til Andalusien, før feltet bevæger sig langt kysten til Valencia og Catalonien. Her får rytterne muligvis et gensyn med Callado de Callona-stigningen, som rytterne også prøvede kræfter med i år.

Herefter vil feltet bevæge sig ind i Aragon, før de vender tilbage til Castilla y Leon.

Herfra er der der en chance for, at rytterne vil bevæge vende tilbage til bjergene i det nordlige Asturias og Cantabria, før den endelige finale i Madrid. 2013-udgaven af Vuelta a España vil blive kørt fra den 24. august – 15. september.

feltet.dk

Læs også: