Forud for sin afsked med cykelsporten har Bradley Wiggins takket være russiske hackere fået et par grimme buler i renoméet.
Alt var forberedt til den perfekte afsked for Sir Bradley Wiggins. Den første britiske vinder af Tour de France havde fire år efter sin sejr på de franske landeveje transformeret sin krop i den grad, så han igen var blevet den brølstærke tempokonge, som han havde været i karrierens indledning. Og i den figur havde han udfyldt sin rolle som ankermand i det britiske firkløver, der havde vundet olympisk guld og sat ny verdensrekord på banen i Rio.
Efterfølgende havde han kørt æresrunde på de hjemlige landeveje i Tour of Britain, hvor han blandet blev tiljublet af de regnvåde masser, da han på en stejl bakke, stod af cyklen og i stedet løb op ad den - med drillende adresse til Chris Froome løbetur op ad Mont Ventoux i sommerens Tour.
Nu manglede der kun et par muntre optrædener ved seksdagesløbene i London og Gent, så kunne Wiggins hænge rammen op som en beundret og elsket rytter, der både havde vist umenneskelig styrke, da han tynd som et stankelben klatrede over bjergene og vandt Touren i 2012, og sårbarhed i årene efter, hvor han måtte opgive at matche holdkammeraten Chris Froome. Og hans begejstring for den klassiske mod-stil og tilhørende bevidste musiksmag lagde yderligere alen til hans popularitet.
Men så kom den russiske hacker-gruppe Fancy Bears på tværs af Wiggins nøje planlagte solnedgang over karrieren.
Russerne har hacket en IOC-konto og tiltvunget sig adgang til det såkaldte ADAMS-system, hvor de kan se hvilke OL-deltagere, der har en dispensation til at tage medicin, selvom det strider mod doping-reglerne. Fortrolige oplysninger, som de siden har lagt ud på nettet.
Og blandt dem var altså Wiggins. Der er som sådan ikke noget galt med at have en dispensation, en såkaldt TUE, selvom de russiske hackere, at det netop er bevis for, at resten af verden doper sig lige så meget som russerne.
Men det er problematisk at få afsløret, at man har fået dispensation til indsprøjtninger med et ellers forbudt stof, når man tidligere har hævdet, at man overhovedet ikke har fået noget indsprøjtninger. Og det gjorde Wiggins i forbindelse med sin selvbiografi »My Time« i 2012. Her fastslog han, at han nøje overholdt UCI, Den Internationale Cykel Unions, regelsæt om 'Ingen Nåle'.
»Jeg har aldrig fået en indsprøjtning, bortset når jeg har fået vaccinationer, eller når jeg har fået et drop, fordi jeg har haft diarré, eller har været alvorligt dehydreret,« fastslog han.
Det blev i lørdags bakket op en erklæring fra hans talsmand.
»Brads bemærkning om nåle... handlede den historiske og forbudte brug af indsprøjtninger med præstationsfremmende midler, som UCIs lovændring fra 2011 omhandlede,« lød det defensivt.
Og alligevel brugte Wiggins altså indsprøjtninger triamcinolon, til at behandle sin påståede astma kort får Tour de France i 2011 og 2012 samt Giro d'Italia året efter. Et lægemiddel, som en anden britisk rytter, David Millar har betegnet det som det mest potente stof, han kendte, når man skulle fremme vægttab. Og siden han stoppede med at køre de store etapeløb har Wiggins ikke haft behov for at tage stoffet.
Det er stadig afgørende, at Wiggins ikke har brudt reglerne, da han havde en dispensation til at tage stoffet. Men hans eftermæle har fået en anderledes smag, ikke mindst fordi det skete, mens den tidligere Rabobank-læge Geert Leinders stadig var tilknyttet holdet.
Søndag havde Wiggins bebudet, at han ville stille op og besvare kritiske spørgsmål. Han ombestemte sig og droppede mødet med journalisterne.
