Jørgen Leth var fredag inde på sporten.dk og chatte med brugerne. Her fortalte Leth cykelanekdoter fra de gode gamle VM-dage.

Og her blev Jørgen Leth blandt andet spurgt hvilket VM, der står tydeligst i hans erindring. Sådan et spørgsmål er ikke nemt, når man på nærmeste hold har oplevet så mange verdensmesterskaber, som Jørgen Leth.  

Leth valgte derfor at fortælle om to forskellige men store VM-oplevelser. Det ene var verdensmesterskabet i 1994, da Rolf Sørensen og Bjarne Riis begge kørte for sejren på Sicilien, og det andet store minde ligger et par år tidligere.

- For mig er det bedste VM i nyere tid 1989 i Chambery, hvor vi oplevede en meget aggressiv Laurent Fignon som med sin aktion på sidste omgang smadrede det franske hold, men alligevel ikke kunne gennemføre sit fremstød. Han blev indhenet en kilometer før mål af Greg Lemond, Sean Kelly, Konychev og måtte liden den tort, at arvefjenden Lemond vandt. Det var et dramatisk løb, som til sidst kom i et et voldsomt regnvejr. 1994 var også virkelig godt, med Bjarne Riis' og Rolf Sørensens rivalisering, men også løbet i Colombia er blandt de allerbedste, med en meget skånselsløs udskilning og med en modig Rolf Sørensen, skrev Jørgen Leth i chatten på sporten.dk.

Klik her for at læse hele dagens chat med Jørgen Leth på sporten.dk, og se TV-klippet herunder, hvor han fortæller om Rolf Sørensens og Bjarne Riis' kontrovers i 1994.