Lars Bak bliver holdkaptajn for Lotto-Belisol i brostensklassikeren Paris-Roubaix. Danskeren har aldrig følt sig bedre end nu.
Han fylder 33 år til januar, men alligevel har Lars Bak aldrig følt sig mere på toppen, end han gør nu. Det er ikke alderen, der trykker Team Lotto-Belisols danske super-hjælperytter. Derfor tør han godt vove pelsen og sige, at der næsten er en håndfuld sæsoner mere tilbage på karrierens klippekort.
Hvis tingene fortsætter med at køre, som de gør nu.
- De sidste to år er dem, hvor jeg har haft det sjovest på cyklen. Jeg har kørt bedst, været mest konstant og haft den største glæde ved det, siger Lars Bak på telefonen i en pause på holdets træningslejr i Mojácar, Spanien.
- Hvis det fortsætter, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at jeg kører tre-fire sæsoner endnu, slår han fast.
Lars Bak forbereder sig til 2013-sæsonen med ekstra rank ryg. I det forgangne år vandt han både en etape i Giro d’Italia, Grand Prix Fourmier og var med til at hjælpe Jurgen Van Den Broeck frem til en fjerdeplads i Tour de France.
Derfor er der meget, der tyder på, at det bliver belgiske Lotto-Belisol, der får glæde af den stærke, danske tohjulede turbo-diesel fra Silkeborg i årene, der kommer.
- Jeg har det godt, jeg er glad for at være her. Jeg har en god plads i hierarkiet efter kun et år. Det skal man arbejde rigtig hårdt for at opnå. Jeg har det godt med vores to kaptajner, så jeg kunne sagtens forestille mig at blive her i flere år. Det må vi se, om vi kan finde ud af, lyder det med vanlig midtjysk dialekt.
Netop danskerens plads i hierarkiet gør, at han allerede før årsskiftet tør vove pelsen og sige, at det er ham, der skal køres for i forårsklassikeren Paris-Roubaix den 7. april.
- Der vil jeg gerne køre min egen chance, og jeg vil gerne have to mand, der ofrer deres hjul, hvis jeg punkterer. Det får jeg også, hvis jeg viser god form i perioden op til, forklarer han.
Lars Bak understreger, at han ikke har ambitioner om at træde ud af rollen som superhjælper, banke i bordet og udfordre kaptajnerne Jurgen Van Den Broeck og André Greipel. Men i lige netop brostensklassikeren ser han sig selv som et af holdets bedste bud på en topplacering.
- Jeg vil helt sikkert gerne prøve at vinde. Det er den bedste følelse at komme først over stregen. Holdet har også lagt op til, at jeg skal gribe chancen, hvis jeg får den. Ud over Greipel har vi ikke så mange, der vinder cykelløb. Vi skal alle sammen tage de chancer, der kommer, og det synes jeg selv, jeg var god til i den gamle sæson.
Grunden til Lars Bak sene opblomstring hænger sammen med alderen og rutinen. I modsætning til de yngre år træner han ikke længere sig selv ned i et hul, drevet af ren og skær dårlig samvittighed. Han ved lige præcis, hvornår der skal graves dybt, og hvornår det er bedre at trille en rolig tur, frem for fem timers tænderskærende lidelser.
- Med årene er jeg blevet bedre til at tænke mig om og få ro på, inden jeg styrter ud og træner en hel dag. I dag ved jeg, at jeg ikke bliver bedre af den slags maraton-dage. Rent restitutionsmæssigt er det bedre for mig at tage det roligt, lyder forklaringen.
På træningslejrene, hvor familiens tvillinger ikke byder på fast morgenvækning senest klokken seks om morgenen, bliver der til gengæld trænet igennem.
- Generelt kan man sige, at jeg er begyndt at træne mindre, men til gengæld mere intensivt. På lejrene træner jeg lange ture og sørger for at sove igennem. Jeg har lært at prioritere min tid.
Ud over satsningen i Paris-Roubaix har den opskrift også allerede sat danskeren på holdets Tour de France-deltagerliste. Hvis han kan drive cyklen frem til den tid, som han siger. Rollen som superhjælper passer ham perfekt.
- Det er fedt, at man kan dække sig ind bag at have udført sin hjælperrolle, hvis man ikke leverer de personlige resultater. På den måde fjerner man presset. Det er sgu aldrig nemt at vinde cykelløb, pointerer Lars Bak, der til Danish Bike Awards for andet år i træk blev kåret til årets hjælperytter.
