Michael Rasmussen kan rykke frem fra syver til vinder af Tour de France i 2005 – hvis alt flasker sig.
Det ligner en farce. Men spekulationen er såmænd reel nok.
Hvis Lance Armstrong frakendes sine syv sejre i Tour de France på baggrund af USADAs sagskompleks, hvem skal så kåres som vinder af verdens største cykelløb i de år, hvor den almægtige amerikaner dominerede med hård og magtfuld hånd?
- Der er ingen fornuft i at begynde at omskrive 12 år gamle sportsresultater. Man kan jo ikke være sikker på, at nummer to er en mere værdig vinder, siger Rasmussen til sporten.dk
- Da jeg hørte om sagen, sad jeg og tænkte, at det da er lige før, jeg kan få en Tour-sejr på den bekostning. For det, der jo er helt åndssvagt er, at der i klassementet det år allerede er ryttere, som af forskellige grunde ville være svære at kåre som vinder, siger Rasmussen, der har forståelse for, at Armstrong nu har valgt at opgive kampen mod USAs nationale anti-doping agentur, USADA.
- Armstrong har nok indset, at det er et tabt slag, så det er fornuftigt nok, vurderer Rasmussen, der selv har været i nærkontakt med anti-doping systemet og kommet ud som taber på grund af misligholdte whereabouts i 2007.
Derfor er det så meget desto mere grotesk, at den 38-årige dansker i yderste konsekvens kunne komme ind i billedet, hvis man begyndte at rydde ud i de ryttere fra Tour de France top 10 i 2007, hvor Michael Rasmussen dels blev løbets bjergkonge, dels kørte sig til en samlet syvendeplads.
- Det kunne vel ikke være Jan Ullrich og Ivan Basso, der skulle have sejren. Og heller ikke Francisco Mancebo. Alexandre Vinokourov kunne det måske heller ikke blive, siger Rasmussen med et grin.
Manden på sjettepladsen det år er Levi Leipheimer, men han vurderes til at være blandt de tidligere US Postal-ryttere, der har aflagt vidneudsagn, som har været med til at fælde Lance Armstrong.
Og dermed kunne vinderen være: Michael Rasmussen, Danmark.
