Det så vildt ud, da der pludselig røg en pind ud på vejen foran en hårdt arbejdede Chris Froome under lørdagens etape i Vuelta a España, der i forvejen rummede masser af sportsligt.  Det lignede et udslag af ekstremt dårlig opførsel fra de spanske cykelfans i vejkanten, men sandheden viser sig at være betydeligt mere afslappet.

Se klippet her:


Som billederne viser, er der tale om et rent uheld, hvor en tilskuer står og banker en kæp i asfalten, da det sprøde træ pludselig brækker, og en stump flyver ind foran cyklen på den kæmpende engelske cykelrytter.

Chris Froome endte med at miste yderligere tid til Alberto Contador, sådan at sidste års Tour-vinder nu er 1 minut og 37 sekunder efter spanieren inden den afsluttende korte enkeltstart.