Lars B. Jørgensen
Jens Voigt forsvarer sin mangeårige chef, som ifølge den tyske veteran altid har været korrekt og pålidelig.

Alting har en ende. Selv Jens Voigts karriere, der har været stærkt forbundet med de syv succesrige år, den nu 42-årige tysker kørte under dansk flag for Bjarne Riis og Team CSC.

Den folkekære tysker er samtidig en af de få aktive ryttere med rod helt tilbage i 1990ernes EPO-inficerede epoke, som til dato ikke har været direkte indblandet i en dopingsag. Jens Voigt har heller ikke været rejsende i en af de epidemiske bekendelser om biokemiske genveje, cykelsporten ellers har leveret så mange af af igennem de seneste år.

Det er der en god grund til. Ifølge Jens Voigt fordi der ikke har været noget at komme efter. Heller ikke i de år fra 2004 til 2010, hvor han hørte til i toppen af hierarkiet på Team CSC og siden Team Saxo Bank.

- Jeg havde syv fantastiske år med Bjarne og jeg vil ikke sige et dårligt ord om ham. Jeg ville skrive under med ham til hver en tid. Som jeg ser det, har han altid været korrekt. Min løn faldt til tiden hver måned. Vi kunne skændes om løb, men det er normalt. Da jeg kom til ham og sagde, at jeg ville køre for holdet fra Luxembourg (Leopard-Trek, red.), gav vi hinanden en krammer og ønskede hinanden held og lykke, fortæller Voigt til cyclingnews.

At Riis' og holdets navn har været forbundet med dopinghistorier fra tidligere topryttere som Ivan Basso, Tyler Hamilton, Jörg Jaksche og senest med nye vinkler fra Michael Rasmussen og Bo Hamburger, ændrer intet i Jens Voigts måde at anskue Bjarne Riis på.

- Jeg ville gerne underkaste mig en skide løgnedetektor og sige, at ikke i et splitsekund har Bjarne nogensinde sagt, 'Jens har du brug for "hjælp?'. Ikke et sekund har vi talt om den slags, understreger Voigt.

- Mit forhold til Bjarne var fint. Han respekterede mig og jeg ham for hans syn på livet. Han udfordrede mig til at blive en bedre rytter, og vi arbejdede sammen på en måde, der gjorde os bedre. Jeg husker, at jeg havde et grimt styrt i Touren og skulle igennem endnu en operation. Dagens før sit bryllup ringede han til mig og sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig. Lav din genoptræning, og jeg har en kontrakt klar til dig næste år. Du har mit ord. Han var god for mig, fortæller Jens Voigt, som på Team CSC nåede sit topniveau med etapesejre både i Tour de France og Giro d'Italia.

Efter en lang og gennemgående succesrig karriere på kanten af sin 17. sæson, skulle man tro Jens Voigt kunne køre cyklen i stald og med sindsro påbegynde et otium med hængekøjen som fast og fortjentfuld base. Men så indbringende har livet som levebrødsrytter alligevel ikke været.

Selv om 2014 sæsonen skulle blive den sidste som aktiv, skal Voigt ud at finde penge til dagen og vejen.

- Jeg er gift og har seks børn, så jeg kan ikke overlade noget til tilfældighederne. Jeg har et ansvar overfor min familie og er nødt til at have en plan for, hvordan mit liv efter cyklingen skal se ud. Hvor skal jeg arbejde, og hvor skal pengene komme fra, for selv om folk tror det, er jeg altså ikke millionær. Jeg klager ikke, jeg er velhavende, men jeg har også seks børn, bor i Tysland og betaler min skat. Jeg svømmer ikke i penge, så jeg kan ikke leve i fem år uden en indtægt, fortæller Voigt, som ikke selv vil kalde 2014 sin sidste sæson. Endnu.

- Hvis jeg siger det er min sidste sæson, gider jeg måske ikke tage ud at træne, og jeg vil passe på ikke at blive for magelig. Jeg har for mange forventninger til mig selv og vil ikke svigte dem, siger Voigt, som i næste sæson kører på en etårig kontrakt med brødrene Schlecks Team Trek.