Jakob Piil fastholder, at han ikke så eller hørte om doping, mens han kørte for Bjarne Riis. Men han er begyndt at tvivle på, at hans tidligere chef har været ærlig over for ham og de andre ryttere på CSC-holdet. Nu stiller Jakob Piil sine egne dopingspørgsmål til Riis.
Jakob Piil sad side om side med Michael Rasmussen og Tyler Hamilton i de tidlige Team CSC-dage. Sammen spiste de pasta og kylling som forberedelse til næste dags løb.
Men Michael Rasmussen og Tyler Hamilton tog også andre forberedende midler i brug. Bag lukkede døre dopede de sig med EPO, bloddoping og kortison. Og Bjarne Riis skulle endda have haft en finger med i spillet, siger både Rasmussen og Hamilton.
Det kan Jakob Piil ikke forstå. Han har aldrig selv taget doping, og én af grundene var, at Bjarne Riis på holdets træningslejre fortalte internt på holdet, at doping ikke tolereres. Med B. S. Christiansen som inspirator blev der skabt en kultur internt på holdet, hvor ærlighed og nul doping var herskende.
Piil tog kulturen til sig, fortæller han. Han troede på den, og han levede med den som grundlag for sin karriere. Men nu er han kommet i tvivl om, hvorvidt Bjarne Riis talte med to tunger. Èn, når han talte med hele holdet, og en anden, når han talte bag lukkede døre med indviede ryttere.
Nu vil Jakob Piil gerne have svar på tiltale fra Bjarne Riis. I dette interview giver han et indblik i sine oplevelser med Bjarne Riis.
Hvis du sad sammen med Bjarne Riis, hvad ville du så spørge ham om?
- Jeg ville spørge ham, om der er hold i det, der bliver sagt. Som jeg kender Bjarne Riis, har det ikke været holdets filosofi med doping. Det har han slået kraftigt fast, når vi har haft samlinger om vinteren. Det er dét, jeg har forholdt mig til. Men altså, der kommer jo ikke røg, uden der er ild et eller andet sted. Hvis ikke det hele er sandt, er der måske noget af det, der er sandt. Det har bare aldrig været noget, som jeg har haft kendskab til, eller har fået noget at vide om.
Når du siger, at noget af det måske er sandt. Hvad er det så for nogle ting, du tænker på?
- Jeg ved det ikke, for der har været så mange ting ude. Men det er ét af de spørgsmål, jeg vil stille Bjarne. Hvis der har været to dagsordener på holdet - hvorfor så det, når han over for 80 mennesker om vinteren stod på en talerstol og fortalte, at doping ikke kan accepteres? Det er jo dét, jeg har forholdt mig til.
Jens Voigt har også tidligere fortalt om, hvordan Bjarne Riis sagde på jeres træningslejre, at doping ikke var accepteret. Hvordan husker du de situationer?
- Han fortalte, at det skulle være et rent hold, og at han ikke accepterede doping på holdet. Det har været den filosofi, der har været på holdet. B.S. Christiansen har været inde over, og der er blevet lagt nogle værdier for holdet. Det er blandt andet ærlighed og ingen tolerance over for doping. Det sætter det hele i et lidt andet perspektiv med alle de rygter, der er fremme.
Du kørte på samme tid som Michael Rasmussen og Tyler Hamilton på Team CSC. Tænkte du aldrig, da du kørte sammen med dem, at der var noget galt?
- Ikke i momentet, men når jeg ser tilbage, kan der være nogle indikationer på, at der er foregået et eller andet. Men som så mange andre har jeg aldrig oplevet noget, når vi har været ude til løb eller på træningslejr. Jeg har ikke kendskab til, at der skulle være foregået noget. Men nu tænker jeg med alt det, der har været fremme i løbet af de seneste 10-15 år, om ikke bare lidt af det er sandt. Det er bare ikke det, som Bjarne har givet udtryk for.
Tror du på, at der er sket noget i den tid?
- Selvfølgelig tror jeg på, at der er sket noget. Men hvad og hvor meget er svært at sige.
Og når du siger, du tror, der er sket noget, tror du så også, at Riis har været med til det?
- Det er jo det, jeg ikke ved. Men hvis Tyler Hamilton skriver i en bog, at Bjarne vidste det, og Michael Rasmussen gør det samme, må der være noget om det. Og det kunne man jo spørge Bjarne om. Spørgsmålet er så, om han vil svare.
Har du prøvet at tage kontakt til Bjarne siden?
- Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg har mødt ham et par gange ganske kort, men som du ved, er Bjarne ikke den, der snakker mest. Jeg har ikke rigtigt snakket med ham siden jeg stoppede.
Er du skuffet over at høre alle de historier, der kommer frem?
- Ja, det vil jeg sige. Hvis mange er de ting, der har været fremme, er sande, vil jeg sige, at jeg er skuffet.
Når vi får billedet tegnet af Michael Rasmussen og Tyler Hamilton, kan man godt tænke, hvordan I andre kan undgå at have set, hvad der foregik. Kan du forklare os, hvordan det kan lade sig gøre?
- Når man er til cykelløb, render vi ikke op og ned ad hinanden hele tiden. Kører vi for eksempel Tour de France, er vi sammen i holdbussen inden starten, så kører vi på cykel, og bagefter er vi på hotellet. Derefter er vi væk fra hinanden, indtil vi spiser, og så går vi op og sover. Så der kan sagtens være foregået nogle ting, som man ikke lægger mærke til. Hvis ens udgangspunkt er, at doping ikke tolereres, kigger man heller ikke efter de andre. Det gjorde man ikke.
Michael Rasmussen taler om, at det var underforstået, at man skulle tage doping. Kan du genkende det?
- Nej, det kan jeg ikke. Men der har Michael Rasmussen og jeg været på hver vores side af vejen. Jeg har prøvet at være på træningslejr med Michael Rasmussen. Han betegner sig selv som en verdensklasse-bjergrytter, men jeg kørte fra ham, hver gang vi kørte opad, og jeg var ikke bjergrytter.
Hvordan har du det med, at du har kørt rundt i et dopet felt?
- Det har jeg det ret skidt med. I sidste ende: Hvor mange sejre har det kostet?
Og du holder fast på, at du aldrig nogensinde har taget noget, der kunne være ulovligt?
- Ja, det gør jeg.
