- Sagen har været fuldt belyst hele tiden, og vi drøfter nogle gange at lægge det ud på vores hjemmeside, hvad min sag går ud på. Jeg husker, at jeg dengang blev ringet op og fik at vide, at jeg havde en positiv prøve, og jeg sagde, at det var umuligt, så finder jeg ud af, at jo der er måske det her, og så ringer jeg tilbage og spørger, om det er det produkt. De ringer til laboratoriet og får at vide, at ja, det er det. Fint, så har jeg taget det, siger jeg. Det må kaldes samarbejdsvillighed, mener DCU-direktøren.

- Jeg kan godt se, at det er nemt at hive den sag frem. Men jeg kan ikke have dette job og holde min kæft. Det er der rigeligt med folk, der gør. Men vi har det synspunkt, at man skal give udtryk for sine holdninger og afstandtagen til doping.