Mandag falder klokken i slag for Bjarne Riis og Team Saxo-Tinkoff. Får holdet World Tour-licens og automatisk adgang til alle sæsonens store løb - eller skal man ud og bede om wildcards?

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I dag får Bjarne Riis omsider besked: Er han med i det gode selskab, som får World Tour-licens og dermed direkte adgang til alle cykelsportens store løb? Eller vælger UCIs licenskommision at se bort fra det danske cykelhold, når de sidste licenser skal uddele?

Der er i alt 18 licenser, der skal fordeles.

I følge UCI er følgende hold allerede registrerede som Pro Teams for 2013:

Astana, BMC, Cannondale (eks-Liquigas), Lampre, Omega Pharma-Quick Step, Orica GreeenEdge, Sky, Vancansoleil. Det er de otte hold, der havde en eksisterende licens, som var med i Top 15 og dermed opfyldte de sportslige kriterier, og som samtidig også lever op til de tre andre kriterier, som UCI uddeler licenser ud fra: Nemlig om holdene også lever op til UCI's krav, når det gælder etik, administration og økonomi.

Derudover ved man ikke med sikkerhed, hvem der får de sidste 10 licenser. Det forventes dog, at alle hold, der er med i top 15 på den rangliste, - der er udregnet ud fra, hvilke resultater holdet 12 bedste ryttere har præsteret og dermed opfylder de sportslige krav - får deres licens, selvom der er stillet spørgsmålstegn ved Katushas og Astanas licens på grund af Alexander Vinokourovs påståede aftale med Alexander Kolobnev om at købe sejren, da de to ryttere kom alene til mål i 2010-udgaven af klassikeren Liège-Bastogne-Liège.

Efter en skidt sæson, hvor det stort kun er Alberto Contadors sejr i Vueltaen, der lyser op, har Team Saxo/Tinkoff ikke samlet nok point sammen til en direkte billet. Det ville holdet have haft, hvis Contadors point havde talt med, men UCI holder fast i, at det gør pointene ikke de to første år efter en doping-udelukkelse.

Den regel har Riis tidligere erklæret, at han ikke anerkender, og at han er parat til at gå til den internationale sportsdomstol CAS for at få den afprøvet. Indtil nu er det dog blevet ved truslen. Ifølge den hollandske avis Telegraaf har Lotto-Belisol og Ag2R allerede fået tilsagn om, at de får World Tour-licensen.

Forudsat at ovenstående holder stik er det FDJ, Argos-Shimano og Team Saxo-Tinkoff, der skal om de sidste to licenser. Det er dog også muligt, at Euskaltel kan få svært ved at leve op til økonomiske krav, som UCI stiller. Senest er det kommet frem, at det orangeklædte baskiske hold må sælge team-busserne for at kunne udbetale lønnen for november.

Endelig er det ikke altafgørende, at Bjarne Riis' hold får World Tour-licensen. Som Roman Kreuziger i dag konstaterer overfor et lokalt tjekkisk medie, vil de fleste løbsarrangører formentlig være interesserede i at få Alberto Contador med i startfeltet.

UCIs pressechef Enrico Carpani siger til eb.dk, at afgørelsen forventes offentliggjort i løbet af eftermiddagen.