KOMMENTAR

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det var helt inde og kysse grænsen for at være gennemført hyklerisk, da Claus Hembo for en lille uge siden sad og holdt sin indgangsbøn til Michael Rasmussens dopingindrømmelse.

Han sagde meget. Han sagde blandt andet dette:

- Medmindre der kommer det endelige opgør mod doping, tror vi, at cykelsporten vil fortsætte med at dope sig, og rene hold vil være uden chance for at komme til tops. Det opgør er startet, og den bevægelse vil vi ikke bare tilslutte os - vi vil gerne gå forrest, sagde Hembo og fortsatte:

- Vi mener, at man bør motivere ryttere, der har været en del af doping i cykelsport, til at stå frem med deres viden, så man kan få trevlet et sygt system op. Vi mener, at man en gang for alle, skal få brudt "tavshedens lov". Det skal ikke længere være normen at snyde.

Jeg synes Hembo på meget lange strækninger har ret. Jeg synes bare ikke, han er den mest oplagte til at sige det, der bliver sagt.

For Claus Hembo har i lang tid fået sit cykelhold til at ligne en sørgelig dansk kopi af det hedengange og frygtelige amerikanske hold Rock Racing.

Det var her, man gjorde en dyd ud af at ansætte cykelsportens værste outcasts - set i en dopingkontekst. Det gav job til Tyler Hamilton, Floyd Landis, Santiago Botero og Oscar Sevilla for nu at nævne nogle stykker.

Hembo har med sin omfavnelse af Michael Rasmussen, Stefan Schumacher og Constantino Zaballa ikke placeret sig selv langt fra denne tendens.

Jeg siger ikke, at der ikke skal være en second chance til folk. Jeg siger ikke, at der ikke skal være en vej tilbage. Jeg siger ikke, at disse ryttere ikke har kørt rent og fair efter deres ankomst til Herning-holdet. Og jeg siger ikke, at indrømmelser nødvendigvis skal følges op af en fyring, som det sker på Team Sky.

Men jeg siger bare, at man med den rekrutteringspolitik, Hembo har dyrket, skal træde ret varsomt på, hvis man tager turen op i det høje tårn og gør sig til moralsk førstemand.

Og jeg var ærligt talt forundret over, at Hembo fra sin position fremme i front for kampen mod doping ikke - som det nu var tilfældet med Michael Rasmussen - har behov for at høre eksempelvis Stefan Schumacher fortælle hele sandheden bag den byge af positive prøver, som han tilbage i 2008 afleverede i Tour de France og ved OL.

Vi er ikke kommet nærmere en Schumacher-forklaring end et interview for et år siden med sporten.dk's Lars B. Jørgensen sagde:

- Jeg lavede fejl. Alle laver fejl.

Dopingbekendelsernes logik og dna gør, at dette ikke er en egentlig bekendelse.

I går efterlyste Claus Hembo, at der loves amnesti, før der kommer flere bekendelser fra hans holds side. Det er både fint og friskt, at Hembo på den måde går ind i arbejdet med at finde løsninger på cykelsportens største problem.

Han har bare et oprydningsarbejde i sin egen butik at gøre først. Det stoppede ikke med Michael Rasmussen.