I 2007 var Michael Rasmussen godt på vej til at vinde Tour de France. Men så blev det afsløret, at den danske klatrer havde opholdt sig i Italien på et tidspunkt, hvor han ellers havde oplyst, at han skulle befinde sig i Mexico.

Og herefter rullede lavinen, og danskeren blev trukket ud af løbet af sit hollandske hold, Rabobank, mens Alberto Contador i stedet kunne køre til Paris i den gule førertrøje og vinde sit første Tour de France.

Nu fortæller den tidligere Rabobank-rytter Thomas Dekker i en ny bog, hvordan han indefra oplevede den famøse Tour på det hollandske cykelhold, hvor Rolf Sørensen også har været på lønningslisten tilbage i 1996-2000.

I bogen 'Thomas Dekker, min kamp' fortæller han alle detaljerne om en Tour med falske dispensationer fra doping-reglerne og prostituerede.

Med en falsk TUE kunne rytterne hver dag tage cortison.

»Produktet hedder Diprofos. Vi har en lægeattest. Jeg ved ikke, hvad den dækker, det er snyd. Med cortison kan vi gå endnu dybere under løbet, og derudover er jeg dejligt tynd: Jeg er på 68 kilo og 1,88 meter - jeg har aldrig været så tynd før,« fortæller Dekker i bogen.

Dekker delte værelse med holdets hollandske veteran, Michael Boogeerd, som Dekker afslører lå helt oppe og rørte ved hæmatokrit-grænsen på 50. Inden starten i London kedede de to hollandske værelseskammerater sig, så de besluttede at ringe efter et par østeuropæiske ludere:

»Michael og jeg bliver lidt skuffede, de er slet ikke lige så smukke som på billederne på nettet.«

Forud for starten bliver alle på Rabobank-holdet overrasket, da Michael Rasmussen rækker hånden op og siger, at han går efter sejren.

Michael Rasmussen i Tour de France 2007.
Michael Rasmussen i Tour de France 2007. Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

»Vi har brug at grine lidt. Og jeg synes, at han holder en god tale. Vi ved endnu ikke, at han har løjet om sine whereabouts, eller han er fuldt med doping op til halsen - selvom vi har en mistanke. Vi vidste heller ikke, at holdlægerne gav ham indsprøjtninger med Dynepo fra vores lager, selvom vi hører om det lang tid efter Touren.«

»Rasmussen viser sig at have ret. Han er meget god. På den første bjergetape i Touren rykker han sig fri 60 kilometer før mål. Vi ser ham først igen efter målstregen i Tignes, i den gule førertrøje.«

Ifølge Dekker var der en god stemning på holdet, indtil det kom frem, at Rasmussen havde løjet overfor antidoping-myndighederne, om hvor han havde opholdt sig inden Touren.

»Vi spørger ikke Rasmussen om noget. Vi har faktisk respekt for det. Han gjorde det på det smarte måde, ligsom Boogerd. Han havde udtænkt sit eget system, og tilsyneladende virkede det, for han kørte i den gule trøje. Der er doping over det hele. På vores hold, på de andre hold. Dynepo, kortison, blodposer, intravenøse drop og soverpiller - hvis du er omgivet af absurditeter, så begynder du at synes, at det er helt normalt.«

Rabobank-rytterne regner med, at de er på vej til at have en Tour-vinder på holder. Efter den sidste bjergetape har danskeren et forspring på 3.10 ned til Contador, og rytterne er i gang med at diskutere, hvordan sejren skal i Paris, da team manager Theo de Rooij får et opkald med dårlige nyheder.

Michael Rasmussen vinder 16. etape i Tour de France, 2007. Det skulle samtidig blive hans sidste.
Michael Rasmussen vinder 16. etape i Tour de France, 2007. Det skulle samtidig blive hans sidste. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Vi troede ikke på, at Mexico-affæren for alvor ville få konsekvenser - lige indtil Rasmussen banker på døren ind til værelset, hvor Boogerd og jeg ligger. Da han kommer ind, kan jeg se på hans ansigt, at han har grædt. 'Jeg er blevet trukket ud af Touren,' siger han. Boogerd siger 'Hvad mener du?' Rasmussen stammer: 'Theo gjorde det. Theo trak mig ud af Touren.'«

Men Dekker og holdkammerater forstod ikke, hvorfor danskeren blev hevet ud.

»Rasmussen løj - og hvad så? Har vi ikke alle sammen gjort ting, som ikke er tilladt? Holdlægerne arbejdede kun med doping. Jeg har personligt aldrig talt med De Rooij om doping, men jeg kan ikke forestille mig, at han troede, at Rasmussen var i gang med at vinde Touren uden doping. Er han dum? Retningslinjerne som han og Erik Breukink leder ud fra er i bedste fald en slags tolerance. De kræver, at vi gør det godt i konkurrencerne, men de ved ikke, hvordan vi gør det. De spørger ikke, for så kender de ikke kendsgerningerne.«

Rytterne ender med at gå på druk, og næste morgen finder de ud af, at holdet har besluttet at køre til start på næste etape uden Rasmussen.

»Da vi kommer til starten, så bliver vi buhet ud af tilskuerne. De råber 'dopere' og 'svindlere' efter os. Michael (Boogerd, red.) slår næsten en fyr i hovedet, da han råber noget efter ham på hollandsk om doping.«

»Jeg slæber mig selv igennem de sidste fire dage til Paris. Der var planlagt en stor fest, og vi skulle have kørt til Rabobanks hovedkvarter i et helt gult tog, men i stedet mødes vi bare i en hall på et hotel i Paris. Der var ingenting at fejre.«