Fuglsang er havnet på et besynderligt hold

Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang er enlig dansk svale på det superstærke Astana-mandskab, der aldrig helt har fået gjort op med en betændt fortid

Som rytter var Alexandre Vino­kourov en publikumsvenlig profil, nærmest hver gang han klikkede i pedalerne med et nummer på ryggen. Typisk fuldblodsvæddeløber. En risikovillig vildmand og angriber af Guds nåde. Så gjorde det mindre, at den blonde kazakhstaner enten kunne virke vranten, eller som om tale bare var en ulidelig anstrengelse.

Som så mange andre af sin genera­tion fra det professionelle felt har Alexandre Vinokourov også fået samlet en del snavs undervejs i karrieren.

2007, storkunde hos Lance Armstrongs lyssky turbo-læge, Michele Ferrari, og håndfaste beskyldninger om at have betalt sig til sejren i monumentalklassikeren Liége-Bastogne-Liége i 2010. Populært sagt er Vinokourov en østeuropæisk Bjarne Riis.

OL-guldvinderen fra London 2012 er knuselsket i folkedybet på de hjemlige breddegrader.

Men udenfor de mest chauvinistiske cirkler bliver den 40-årige team manager også betragtet med skepsis i en cykelsport, der stakåndet forsøger at lægge afstand til en dunkel fortid.

Det er ikke nogen nem verden at navigere i. Men Vinokourov virker nu heller ikke som en mand, der er voldsomt bekymret for, om det moralske pas er korrekt kalibreret.

Tirsdag måtte Vinokourov opgive at hente veteranen Franco Pellizotti ind på holdet på et af de sidste ledige numre. Men planen om at få den dopingdømte italiener blev forpurret, fordi Astana er medlem af MPPC, en sammenslutning af 11 tophold med troværdighed som nøglepunkt.

Den 35-årige Tour-bjergkonge må først skrive under med et af MPPCs medlemmer fra maj 2014 på grund af to års karenstid efter en udstået straf.

- Det er med nogen tristesse og et tungt hjerte, vi ikke vil kunne køre med Franco Pellizotti næste år, erklærede Vinokourov, som næppe kan have brugt mange timer på at nærstudere MPPC-regelsættet, inden han røg til forhandlingsbordet.

Det mere ømfindtlige spørgsmål er det aftryk, Alexandre Vinokourov sætter på cykelsporten og dens skamskudte troværdighed.

På den ene side har han ryttere af en yngre garde og med et – til dato – uplettet renommé i stil med Jakob Fuglsang, Vincenzo Nibali eller stortalentet Fabio Aru.

På den anden side har Astana i staben en stribe personligheder med rod i cykelsportens mest betændte epoke i 1990’erne. Endda i holdets top.

Giuseppe Martinelli var manden, der var med det meste af vejen og som førte Marco Pantani til tops. Godt hjulpet af et medicinsk program, der tog fra på alle hylder. Og Martinelli var – helt efter benægterbogen – totalt uforstående, da Pantani i 1999 blev smidt ud af Giro d’Italia med forhøjet hæmatokritværdi for at begynde det, der skulle udvikle sig til en dødsspiral for den frygtede klatrekonge.

I dag insisterer Martinelli på, at doping hører en anden tid til.

- Måske taler vi ikke så meget om det, men vi laver interne kontroller på holdet, og det er en af grundene til, at der ikke har været problemer af nogen art, lyder forsikringen fra den nobelt gråsprængte cykelboss.

I Astanas lægestab finder man så også kapaciteter, som angiveligt har været dygtige til at gradbøje reglerne eller skære et hjørne her og der. Blandt dem er den mangeårige Team CSC- og Saxo Bank-læge Joost de Maeseneer, der af Michael Rasmussen er blevet beskyldt for at sørge for at dække over misbrug af astmamedicinen kortison.

En anden er Simone Uliari, der har stået i skole hos bloddopingens grundforsker, Francesco Conconi, men til dato har formået at holde sig ude af cykelsportens mange skandalesager. Med en fortid på Lampre har holdets tredje læge, Andrea Andreazzoli, ikke helt formået at holde sig ude af mistankens søgelys.

Lampre er i den såkaldte Mantova-sag fedtet ind i en gigantisk dopingsag, der inkluderer en lederskikkelse som Giuseppe Saronni, en leveringsdygtig apoteker ved navn Guido Nigrelli og op imod 30 topryttere, men i januar 2012 blev Andreazzoli erklæret ude af sigtekornet fra de italienske myndigheder.

I en cykelverden, hvor balancen mellem rigtigt og forkert er hårfin, har Astana i den forgangne vinter ikke anstrengt sig på etikkens alter.

Astana var hurtige til at byde ind, da Lampre smed stjernenavnet Michele Scarponi på porten ved årsskiftet under massivt pres fra holdets co-sponsor, Merida.

Scarponi har i sin karriere både haft forbindelser til den spanske heksedoktor Eufemiano Fuentes, men dråben i bægeret var, at den 34-årige klassementskanon trods forbud havde taget kontakt til Lance Armstrongs herostratiske berømte turbo-læge, Michele Ferrari. Scarponi slap med en betinget dom på tre måneders suspension i efteråret 2012, fordi forbindelsen til Ferrari ikke kunne dokumentere andet, end at der var blevet foretaget en fysiologisk test.

Til trods for at den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport angiveligt har båndoptagelser fra 2010, hvor Ferrari og Scarponi åbent diskuterer blodtransfusion.

Michele Scarponi blev hentet ind af Giuseppe Martinelli med henblik på at være Astana-kaptajn i Giro d’Italia. Lige dér, hvor Jakob Fuglsang efter sit vellykkede Tour de France, havde håbet at kunne køre sin chance.

Det er den virkelighed Fuglsang skal kæmpe i. Og meget kunne tyde på, at holdets enlige dansker både skal gøre det på landevejen og i team-bussen i 2014.

Læs også: