Bloddoperen. På en klinik i Madrid blev den spanske læge med speciale i gynækologi, Eufemiano Fuentes, en rig mand på at 'krudte' cykelryttere op til store etapeløb. Tre topryttere fra Bjarne Riis’ daværende Team CSC-mandskab var på kundelisten hos manden, der kaldte sig selv »El Importante« - den vigtige.

Det er mest småting, der præger den nu pensionerede spanske cykelrytter Melchior Mauris sejrsliste. Og så alligevel ikke. For øjet stopper ved årstallet 1991, hvor han står som samlet vinder af det års Vuelta a España. Et bemærkelsesværdigt resultat for en mand, der indtil da var sluttet som nummer 98, 92, 130, 78, 71 og 64 i sine seks tidligere møder med et af de store etapeløb.

Hemmeligheden bag resultatet blev måske båret med om bord på en flyver til Mallorca, hvor der på syvende etape skulle køres en enkeltstart. Der var også journalister med på flyet, og de undrede sig så meget over det lille køleskab, der stod på sædet ved siden af lægen Eufemiano Fuentes, at de dristede sig til at spørge til den noget usædvanlige bagage.

- Her gemmer nøglen til at vinde Vueltaen sig, svarede Fuentes spøgefuldt.

Melchior Mauri vandt både den følgende enkeltstart og Vueltaen samlet. Hvad der var i køleskabet, og hvem det var til, melder historien ikke noget om, men historierne om Fuentes og hans køleskabe skulle vende voldsomt tilbage flere år senere.

Den spanske læge synes at have været en af de mest betydende skikkelser i international cykelsport i 2000-tallet. I bogen »The Secret Race«, som udkommer i USA i dag, fortæller den tidligere amerikanske toprytter Tyler Hamilton, hvordan mødet med Fuentes blev definerende for hans ryttertilværelse. Det var - ifølge bogen og Hamilton - over et glas vin med udsigt til et vidunderligt toscansk landskab, at Hamilton i august 2001 første gang blev introduceret for Fuentes. Over for ham sad danske Bjarne Riis, ny chef for Hamilton, der var skiftet fra det superpotente amerikanske US Postal-mandskab. Herfra kendte han alt til sammenhængen mellem doping og toppræstationer i international cykelsport.

- Hvilke metoder brugte I på US Postal, spurgte Riis ifølge bogen.

Hamilton blev overrasket over Riis’ nysgerrighed, men valgte af forskellige grunde kun at levere en del af sandheden ved at svare: EPO, testosteron, kortison, actovegin og HGH. Almindeligheder fornemmer man. Det er her, Riis - ifølge Hamilton - læner sig frem og spørger, om han nogensinde har fået en blodtransfusion. Hamilton ryster på hovedet, selv om han allerede i 2000 begyndte på bloddoping.

»Åh, det skal du gøre. Du vil kunne lide det,« svarer Riis ifølge bogen.

Hamilton hævder, at Riis herefter giver ham nummeret til Fuentes i Madrid og beskriver ham som en lidt speciel fyr, men også en velrespekteret læge, som det var sikkert at benytte, og som i flere år havde arbejdet med topryttere.

Riis’ version er en anden: Hamilton lyver. Jeg kender ikke manden og har aldrig mødt ham.

Uanset hvad kom Hamilton under vingerne på en mand, der siden 80erne havde arbejdet med medicinering af sportsfolk og som i modsætning til cykelsportens italienske turbolæger fra 90erne levede uden stress fra et aggressivt politi. Der var både trygt og sikkert i det dopingliberale Spanien, hvor anekdoterne i cykelfeltet var, at man kunne gå med sine EPO-sprøjter klistret fast i panden uden at blive knaldet for noget som helst.

Det er formentlig ikke kun cykelryttere, men også atletikfolk, tennisspillere og fodboldspillere, der har nydt godt af hans arbejde. Fuentes er citeret for at have sagt, at hvis han talte ud en dag, »så ville det spanske fodboldlandshold blive frataget sin VM-titel fra 2010.«

Fuentes har aldrig leveret en meget tydelig benægtelse af at have dopet sportsfolk. Han har heller ikke indrømmet det. Han har derimod forholdt sig til, at han aldrig har gjort noget forkert, men levet op til sin opgave som læge.

- Det er idrætten på topniveau med de voldsomt krævende opgaver, udøverne ustandseligt udsættes for til glæde for diverse arrangører og ikke mine behandlinger, der er skadeligt for helbredet, har han sagt og slået fast:

- Hvis en sportsmand bringes ud i sundhedstruende situationer, er det min pligt som læge at redde ham for enhver pris.

Det er ikke kun en redningsmand, Tyler Hamilton og andre før ham har beskrevet. Fuentes kørte også en fed forretning på sit kontor og fra forskellige lejligheder i Madrid. Hamiltons kontrakt med Fuentes involverede kontant betaling for blodtransfusioner og for medicin. Hertil kom en række bonusser: 50.000 euro for en samlet Tour-sejr, 30.000 for en plads på podiet i Touren eller en sejr i Giroen. Giro-podiet ville kaste 20.000 af sig, og en sejr i et stort endagsløb kostede 20.000 euro. Hamilton beskriver i bogen Fuentes på denne måde:

- Fuentes talte hurtigt. Bevægede sig hurtig. Han var doktor på en varm måde over for sine patienter: Venlig, nærmest excentrisk. Han elskede at spille spillet. Han havde et halvt dusin hemmelige telefoner, og det virkede som om, han havde assistenter og forbindelser over hele Europa.

En anden tidligere Riis-rytter, Jörg Jaksche, fik også karrieresporet til at køre omkring den spanske læge. Det var dog først, da han skiftede fra Riis til det spanske hold Liberty Seguros, der var blandt storkunderne hos Fuentes. Jaksche fortæller i Hamilton-bogen, hvordan han fløj til De Kanariske Øer for at møde Fuentes, og at han oplevede ham som en stor salgsmand, der havde et varekatalog af en anden verden, som han gerne fremlagde. Jaksche ville egentlig helst dope sig så lidt som muligt og løbe så lille en risiko som muligt, fortalte han på deres køretur fra lufthavnen.

- Herefter stak Fuentes hånden ned i en papæske mellem vores sæder og hev nogle tabletter op. De var pakket ind i folie, han klikker en ud med sin tommeltot og holder den op til mig. Det lignede et stykke slik.

- Dette er russiske anaboler, siger han.

- De kan ikke spores, vil du have en?. Jeg sagde nej tak. 

- Fint!, siger han og smider den op i luften og griber den i munden og sluger den uden videre.

- Jeg var forundret, fortæller Jaksche i bogen.

Den tyske rytter var som sagt ikke omkring Fuentes i tiden hos Bjarne Riis, men han fortalte i går til Ekstra Bladet, at han anser Hamiltons beretning, om at Riis orkestrerede flere af sine folk til det spanske, som troværdig.

- Under et af mine allerførste møder med Fuentes sagde han, at han undrede sig over, at jeg ikke allerede året før var blevet sendt på besøg hos ham af Team CSC. Jeg kunne ikke andet end antage, at han allerede havde modtaget besøg af adskillige ryttere, som var blevet henvist til ham af ledelsen på Team CSC. Og han havde altså også forventet at se mig på klinikken noget før. Jeg fik det klare indtryk, at adskillige CSC-ryttere var blevet sendt til Madrid for at besøge Fuentes. Det var ikke noget individuelt. Det var en organiseret ting med en automatik, der betød, at ryttere på et vist niveau blev sendt til Fuentes, sagde Jaksche til Ekstra Bladet.

Det er, hvis det er tilfældet, denne organisering af trafikken mod Madrid, der kan blive en belastning for Bjarne Riis. Ud over Hamilton ved vi positivt, at både Ivan Basso og Fränk Schleck i deres tid hos Riis har været i samarbejde med lægen. Det var netop Basso, som Riis hentede ind som erstatning for Tyler Hamilton, der var blandt hovedpersonerne, da Fuentes’ gedulgte arbejde blev afsløret i forsommeren 2006.

De spanske politimyndigheder havde i måneder overvåget lejlighederne i Madrid og aflyttet telefonsamtaler mellem Fuentes og hans assistent Merino Batres, inden man 23. maj skred til anholdelser i den sag, der havde fået navnet Operacion Puerto.

Herefter kom det frem, at der var fundet mere end 150 poser blod med datoer og kodede navne på. Der var maskiner til nedfrysning og behandling af blod. Der blev konfiskeret tasker med store pengesummer, fundet kreditkort og lister med kaldenavne samt sindrige kalendersystemer, hvor Fuentes holdt styr på sine klienters dopingprogrammer.

Det var i denne verden, at Tyler Hamilton figurerede under dæknavnet 4142 (de sidste fire cifre i telefonnummeret til hans bedste ven) og startede et dopingprogram, som over en periode på omkring syv måneder var aktiveret af sit dopingprogram i 114 af dagene.

Man fornemmer på bogen, at han på mange måder hadede det. Han hadede det kodede sprog, hvor man skrev om, at man skulle komme forbi og 'få en gave', 'spise middag' eller 'mødes til kaffe.'

Han hadede hver gang, han skulle få det til at lyde logisk over for sine kollegaer, at han nu igen skulle omkring Madrid fra hjemmet i Nordspanien. Han hadede nødvendigheden ved at gemme sig bag solbriller og baseballkasket og svede koldsved i lufthavnen, når han med sin lille køletaske med blod gemt i bunden af rejsetasken skulle igennem check-in.

Tyler Hamilton er checket ud af cykelsporten.

Fuentes... hans navn dukkede i 2010 såmænd op igen i forbindelse med endnu en spansk dopingefterforskning, hvor han blev arresteret og mistænkt for at have været involveret i doping af spanske atletikudøvere.